fbpx

 

Personlighedsforstyrrelser 

Personlighedsforstyrrelser er tankemønstre, træk og vaner, der er medvirkende til at skabe psykiske problemer. Alt efter situation vil alle mennesker kunne opleve angst, depression eller andre alvorlige psykisk problemer. Men hvor det for langt de fleste patienter er stress, tab eller andre omstændigheder, der fremkalder episoder af psykisk sygdom, så er det hos personlighedsforstyrrede deres opvækst, deres vaner og handle mønste eller deres måde at tænke på, der fører til episoder af akut psykisk sygdom. 

Så man kan forstå personlighedsforstyrrelser som anlæg eller træk, der kan generere mere konrkete udtryk for psykisk sygdom: Når kernen i din måde at fungere på er et problem, i en sådan grad at det kan føre til episoder med angst, depression, misbrug eller selvmordsadfærd. 

Hidtil har forståelsen af personlighedsforstyrrelser naturligt nok være meget fokuseret på problemer i opvækst, senskader af misbrug, omsorgssvigt eller andre former for mishandling i løbet af barndom og ungdom. Men det har også vist sig at, selv om stress, svigt og miljø-belastninger af denne art udgør et element i skabelsen af en forstyrret personligheds struktur, så er gener og medfødte anlæg også afgørende for udviklingen af en personlighedsforstyrrelse. Den moderne opfattelse er altså noget i retning af en medfødt sårbarhed eller modstandsdygtighed, der i vekselvirkning med traumatiske stressbelastninger, svigt eller misbrug fører til personlighedsforstyrrelser. 

personlighedsforstyrrelser

Dette betyder også at forholdet mellem miljømæssig belastning og medfødt sårbarhed ikke er den samme for alle med en personlighedsforstyrrelse. Der vil altså være tilfælde, hvor medfødte anlæg giver en ekstrem sårbarhed, sådan at kun nærmest perfekte opvækstfohold vil føre til en sund udvikling af personligheden. Der vil blandt personer med en så stor sårbarhed være mange, der udvikler en personlighedsforstyrrelse. 
Omvendt vil der være opvækstbetingelser, som næsten ingen børn er i stand til at håndtere uden at deres normale og sunde udvikling bliver afsporet.

Personlighedsforstyrrelser og personlige ressourcer

Det er vanskeligt at udvikle sig normalt, hvis alle de personlige ressourcer, der normalt går til socialisering, i stedet må bruges på at håndtere vanskelighederne i forbindelse med at vokse op i en alkoholiseret familie. Når et barn efter en opvækst af den art bliver i stand til at leve uden for hjemmet, vil mange af de tilpasninger til det omgivende samfund og sociale liv være gennemført i en amputeret og simplificeret version.

Der er meget der tyder på at den kritiske størrelse i forhold til et belastende miljø og i forhold til medfødt sårbarhed angår evnen til tilpasning af egne reaktioner. Den slags tilpasninger er nødvendige for at kunne blive en integreret del af en social gruppe. Men det er begrænset, hvor meget og hvor hurtigt vi kan tilpasse os til nye forhold. 

Og disse tilpasninger er afhængig af de samme ressourcer, der er nødvendige for at overleve emotionel invalidering, svigt, kaos, misbrug og andre former for belastninger i en dysfunktionel familie. Man kan ikke både forvente at børn skal håndtere svigt og stress på hjemmefronten og gennemføre samme socialisering som børn, der ikke er belastet på denne måde. Derfor vil belastede børn uværgeligt sakke agerud i deres personlige udvikling og deres socialisering til deres jævnaldrende.

Når andre børn har har gennemført en mere normal socialisering vil de typisk have et forholdsvis stort “rådighedsbeløb” i forhold til nye sociale tilpasninger, selvkontrol, selvdiciplin og overskud. De kan derfor forholdsvis uproblematisk gå i gang med en uddanelse, flytte hjemmefra og starte en selvstændig tilværelse. Det samme fungerer ikke helt så godt, hvis ens socialisering kun er halvt eller sporatisk gennemført. 

Personlighedsforstyrrelse og arbejdsevne

Når der til stadighed er “kanter” i forhold til social funktion, så vil der også være et behov for at kompensere, rette op og tilpasse sig. Og hverdagen vil oplevels som mere belastende, der vil være mindre overskud og flere personlige udfordringer. Derfor vil det være en større udfordring end for andre at gennemføre en uddanelse, overskue sin økonomi og planlægge en stabil familesituation for sig selv og en partner. 

Derfor vil børn der har udviklet en grad af personlighedsforstyrrelse typisk have problemer på en eller flere af disse områder: Ringe økonmi, arbejdssituation, uddannelse, tidlig graviditet og kriminalitet. Hver af disse problemområder kan derfor fortsat bidrage til daglig stress og gøre det ekstremt vanskeligt at indhendte det tabte, når man har fået en dårlig start på livet.

 Personlighedsforstyrrelse typer

Typer af personlighedforstyrrelse afspejler den mere specifikke måde, som personligheden reagerer på stress og belastninger på. Der er en række typiske måder at være dysfounktionel på, som derfor er kernen i en tilsvarende række personlighedsforstyrrelser:


Ængstelig eller evasiv personlighedsforstyrrelse, er præget af undgåelsesadfærd og mere sjældent af oplevelser af angst.
Tvangspræget personlighedsforstyrrelse er præget af rigide handlemønstre, manglende smidighed og ringe tilpasning.
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er præget af opfattelser af egen betydning, ofte med overdrivelser af evner, anseelse eller popularitet.
Histrionisk personlighedsforstyrrelse er præget af opmærksomhedskrævende adfærd og en dramatisk selviscenesættelse.
Borderline personlighedforstyrrelse, der officielt betegnes som emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, er præget af negative følelser og ustabile relationer.
Dependent personlighedsforstyrrelse er præget af uselvstændighed i relationer og adfærd.

 

 

Test for personlighedsforstyrrelser

Der findes ikke noget fysiologisk test for personlighedsforstyrrelse. Dette er udtryk for at der ikke behøver at være nogen fysiologiske forskelle mellem en personlighedsforstyrret person og en normaltfungerende person. Forskellen ligger i socialisering, indlæring, tanke og handle-mønster og i de problemer, der opstår på basis af disse forskelle.Det er derfor mere hensigtsmæssigt at teste for personlighedsforstyrrelser ved at se på træk og tankemønstre, der faktisk udgør forskellen. PAI-BOR testen for borderline personlighedsforstyrrelse er udtryk for dette: Man har her set på de typiske træk, der udgør de mest klare forskelle mellem normaltfungerende mennesker og mennesker med en borderline personlighedsforstyrrelse. 

For borderline patienter udgør de mest markante forskelle disse fire træk:Affektiv ustabilitet, identitetsproblemer, negative forhold og tendenser til selvskade. Disse træk anvendes altså som markører for borderline lidelsen, og spørgeskema tests, der afsøger træk og problemer på disse felter giver den foreløbigt bedste indikation af en borderline personlighedsforstyrrelse. 

Personlighedssforstyrrelse pårørende 

Det er en central del af problematikke ved personlighedsforstyrrelser at man skaber problemer i sine relationer. Det er derfor vigtigt for pårørende at finde måder at agere på, der er maksimalt støttende og i mindst muligt omfang skaber yderligere problemer. Desværre er der ikke nogen lette løsninger: Det er selve den centrale evne til at skabe gode relationer gennem nuacerede og afballancerede tilpasninger, der er skadet eller svækket hos personlighedsforstyrrede. 

Der er ikke noget gode metoder til at få rettet op på dette ved at ændre sin adfærd en smule. Det er et udviklingsprojekt, der strækker sig over en årrække og kræver både gode omstændigheder, effektiv behandling og en stærk motivation for at det kan lykkes. 

Når det er sagt, så har Marsha Linehan udstukket et sæt grundlæggende retningslinier for borderline pårørende, som formentlig er anvendlige for pårørende til personer med andre slags personlighedsforstyrrelser også. En opdateret version af disse retningslinier kan findes her: Pårørende til borderline.

Det har altid været moderne at brug diagnoser som skældsord. Men hvad betyder det når vi siger 'psykopat' eller 'narcissist'?
Narcissisme er den folkelige betegnelse for træk ved de, som ikke magter at tage andres perspektiv og ikke udviser de små og store hensyn, som over tid bidrager til tillid og gode relationer.

Personlighedsforstyrrelser er måske bedst forstået som et sæt årsager til psykiske lidelse, mere end noget, der i sig selv er en psykisk lidelse.
Histrionisk personlighedsforstyrrelse er udtryk for en udsultning af et barns behov for opmærksomhed, bekræftelse og udvikling af egne evner til at håndtere følelsesmæssige behov, oplevelser, reaktioner og identitet.
Ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse er ofte præget af undgåelses adfærd, som er adfærd, der ikke nødvendigvis er farvet af angst, men som er motiveret af angst eller indlært på basis af angst.
Personlighedsforstyrrelser er tankemønstre, træk og vaner, der er medvirkende til at skabe psykiske problemer.
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er en personlighedsforstyrrelse, der er præget af overdrevne oplevelser af personlig betydning og en overdreven trang til at opnå personlig beundring.
Dependent personlighedsforstyrrelse er præget af manglende selvstændighed og en tendens til at gøre sig afhængig af andre i sine nære relationer.
previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

https://www.youtube.com/watch?v=JYpqi5QP9ng&t=2044s

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper