fbpx

Narcissisme og personlig udvikling

Vi er alle fra natures hånd præget af en grad af narcissisme: Man fortaber sig i følelser og kan i kort tid ikke forholde sig til andet en kvaliteten af den følelse man er optaget af. Dette er ikke udtryk for at man er selvcentreret i en negativ betydning. Det betyder bare at ens udganspunkt altid er ens egen oplevelse, viden og erfaring. Det kan ikke være anderledes. 

Men det giver os denne grundlæggende narcissisme, som er udtryk for at vi har et begrænset perspektiv på vores egne opleveser. Vi oplever vores liv og verden omkring os fra vores specifikke ståsted. Ikke fra en abstrakt eller universel verdensforståelse. Dette er vores grundlag for at forstå verden og alle andre forståelser bygger på dette subjketive og personlige grundlag. 
Hvilket alt samme betyder, at vi som udgangspunkt har en narcissistisk verdensanskuelse, som vi overvinder ved at antage et mere alment perspektiv.

Overskud og energi

Problemet ved dette er, at det ikke er gratis at transformere vores naturlige, instinktive og teknisk set selvcentrerede oplevelse af verden til en mere fælles, delelig og forligelig opfattelse af os selv og andre. Det er i princippet ikke et problem at gøre dette, men det kræver kognitive ressourcer at gennemføre denne transformation. 

Derfor vil det ske så længe det er nødvendigt og så længe der er overskud til at gøre det. Men i tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt eller hvis der ikke er tilstrækkelige ressourcer, så vil vi falde tilbage i en mere selvcentreret, subjektiv og narcissistisk oplevelse og tolkning af verden om kring os. Inklusive en narcisssistisk oplevelse af andre menneskers holdninger, handlinger og motiver.  Og inklusive en narcissistisk oplevelse af vores egne holdninger, handlinger og motiver til samme. 

Dette er igen ikke nødvendigvis noget problem. Hvis man fungerer rimeligt sundt, så vil det ikke være vanskeligt at hæve sig over disse tendenser, medtage andre menneskers perspektiv og handle på måder, der er mere socialt accepterede. Og når det ikke lykkes, så vil andre mennesker som regel tilgive og glemme dette, så længe vi som hovedregel er “til at tale med”, ikke konstant skaber problemer og i det store hele virker tilforladelige og ansvarlige. 

Narcissister er den folkelige betegnelse for de som ikke magter at gøre dette. Altså typisk mennesker, der “fylder for meget”, ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til andre, ikke magter at tage andres perspektiv og ikke udviser de små og store hensyn, som over tid bidrager til tillid og gode relationer.

De som klarer sig “godt”, og som objektivt kan brødføde sig selv, skaber værdi på en arbejdsplads og har derfor et personligt råderum, hvor der er plads til at skabe problemer og konflikter uden at tilværelsen kører skævt i alvorlig grad. 

Social friktion

For disse mennesker vil der konstant være friktion i forhold til andre mennesker, men det vil ikke føre til sammenbrud, depression, isolation eller andre alvorlige eller behandlingskrævende psykologiske tilstande. Den ringe sociale integration bliver så at sige normaliseret gennem tilvænning og individets egen opfattelse af andre som mere eller mindre blinde for individets karakter, lidelser, storhed og helt specielle og oversete kvaliteter. Ved at justere på en række subjektive vurderinger af selvet og af andre, kommer tolkningen af egen situation til at “gå op”, på en tilstrækkelig ikke-truende og acceptabel måde. Det kræver dog store mængder energi at gennemføre en løbende omfortolkning af ens oplevelser, sådan at de passer til en opfattelse af selvet, der er til at leve med. 

Dette overforbrug, der går til en løbende omfortolkning af hændelser og konflikter i hverdagen, er med til at låse personligheden fast i en række dysfunktionelle opfattelser: Der er ikke både overskud til at gøre den kognitive indsats for at beskytte et sårbart selv og til at hæve sig over sine begrænsede personlige anskuelser. Derfor vil det være esktremt sjældet at individet kan bidrage til fællesskabet på måder, der værdsættes af andre. 

Dermed er ringen sluttet og individet er låst fast i personlighedstræk og vanemønstre, der konstant fører til friktion og konflikt, men som der ikke på noget tidspunkt bliver overskud til at håndtere på en mere moden måde. 

Vanskeligheder der må overvindes kan opdeles i to iøjnefaldende kategorier:

Sociale konflikter: En social position, der harmonerer dårligt med egen opfattelse af selvet og en række dybe forskelle mellem egen og andres opfattelse af en række stående konflikter. F.eks. omkring hvordan der samarbejdes eller modarbejdes, hvordan indsatser værdsættes eller ignoreres, hvordan udtalelser bevidst misforstået og lignende konfliktområder. 

Utilstrækkelig energi: Den konstante friktion, den manglende anerkendelse, det store arbejde med at kompensere for truende tolkninger af selvets position er alle med til at gøre de grundlæggende problemer værre. Og som beskrevet udgør dette overforbrug af kognitive ressourcer en faktor, der effektivt kan låse den personlige udvikling gennem lange perioder. 

Udviklingsmuligheder

For de fleste er psykoterapi ikke en mulighed, da strukturen af den personlige motivation er en hindring for dette. Det som i mange tilfælde kan være en slags erstatning er en partner, kæreste eller anden tæt relation, der er i en tilstrækkelig tillidfuld relation til at kunne påvirke valg og adfærd.

Desværre er indsatsen i den henseende ofte præget af manglende indsigt og en vægtning af de meget iøjnefaldende sociale konflikter: Konflikter, diskusioner, uenigheder og modstridende synspunkter udgør ofte startpunktet for en slags støtte til at overvinde egne narcissistiske træk og holdninger. Det er let at forstår hvordan og hvorfor disse er selvdestruktive og hvordan de kan erstates af mere fleksible og tilpassede indstillinger.

Men dette fokus på sociale konflikter er udtryk for en overfladisk forståelse og udgør en slags “symptom-behandling”: Den rådgivning, der tilbydes udgør en række reguleringsopgaver, der i realiteten skal finde plads på et allerede ekstremt stramt budget for regulerings-ressourcer. Derfor er indsats af denne type nærmest dømt til at mislykkes. Det grundlæggende problem er manglende kognitive ressourcer, ikke de specifikke vaner eller holdninger.

Fokus på energi og overskud

En bedre tilgang er derfor, at fokusere på energi, overskud og kognitive ressourcer ud fra en tillid til individets evner og indstilling. Altså en tillid til at individet ønsker personlig vækst og at begrænsende tolkninger kan overvindes, hvis og når der er et tilstrækkeligt personligt overskud til at gennemføre processen. 

Narcissistiske træk vil som nævnt kunne låse personligheden i en række dysfunktionelle mønstre, som det kan være vanskeligt eller umuligt at overvinde. Men ofte er det ikke helt så umuligt, hvis man griber det rigtigt an, enten på egen hånd eller med støtte fra en person med tilstrækkelig overskud og indsigt. Dette kan overtid føre til justeringer, social integration og en mere moden holdning. 

Det er fristende at fokusere på sociale konflikter, som udgangspunkt for hjælp og støtte: Det er her let at finde legitimitet for indsatsen og let at finde en objektiv anledning til at starte en dialog om mulige forandringer. Men selv om disse konflikter for andre kan synes at være “lavthængende frugt”, så vil individets sårbarhed være en konstant hindring for at gennemføre de nødvendige tilpasninger. 

Det er også et meget krævende position at indtage, hvor man på en gang skal agere objektiv iagttager og samtidigt motivere til at gøre op med forældede anskuelser. Den første og største hindring for at kunne bidrage til dette projekt er som regel at man bidrager med sine egne subjektive tolkninger og derfor bidrager til yderligere konflik omkring tolkninger og opfattelser. 

At afhjælpe narcissistiske træk gennem en velment kritik er som regel et håbløst projekt  og i alle tilfælde ekstremt ineffektivt. Ofte vil det udelukkende bidrage til et øget fokus på forskelle mellem individets og omverdenens opfattelser, sådan at grøfterne graves dybere. Det vil i mange tilfælde også være en uønsket indsats, som ud over at være ineffektiv bidrager til at cementere individets position yderligere.  Heldigvis er det rig lejlighed til at fokusere indsatsen på mere positive områder, der ikke har samme potentiale for at blive negativt opfattet og som i de fleste tilfælde vil have større effekt. 

Dependent personlighedsforstyrrelse er præget af manglende selvstændighed og en tendens til at gøre sig afhængig af andre i sine nære relationer.
Personlighedsforstyrrelser er tankemønstre, træk og vaner, der er medvirkende til at skabe psykiske problemer.
Ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse er ofte præget af undgåelses adfærd, som er adfærd, der ikke nødvendigvis er farvet af angst, men som er motiveret af angst eller indlært på basis af angst.
Det har altid været moderne at brug diagnoser som skældsord. Men hvad betyder det når vi siger 'psykopat' eller 'narcissist'?
Narcissisme er den folkelige betegnelse for træk ved de, som ikke magter at tage andres perspektiv og ikke udviser de små og store hensyn, som over tid bidrager til tillid og gode relationer.
Histrionisk personlighedsforstyrrelse er udtryk for en udsultning af et barns behov for opmærksomhed, bekræftelse og udvikling af egne evner til at håndtere følelsesmæssige behov, oplevelser, reaktioner og identitet.
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er en personlighedsforstyrrelse, der er præget af overdrevne oplevelser af personlig betydning og en overdreven trang til at opnå personlig beundring.
previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper