Profil

lars steffensen


Lars Steffensen – mit liv som kaospilot

Klinisk erfaring og arbejdsmetoder

Jeg er uddannet cand.psych. og har en efteruddannelse i kognitiv adfærsterapi. Min faglige rødder er solidt plantet i pragmatisme (CSP) og Dialektisk Adfærds Terapi (DAT). Men personlige erfaringer spiller også en stor rolle for min måde at arbejde på. 

Det bedste stykke metode jeg nogensinde har lært, var noget jeg fandt i et eksotisk hypno-NLP-salgs kursus, der flød rundt på internettet for en del år siden. Som alle sælgere snakkede den her hypnotisør om at skabe “rapport ” og om at “matche” sin potentielle kunde. Men et kernepunkt var, at man specielt meget burde matche sin modpart ift. præferencer for magtfordeling i dialogen. Linehan snakker faktisk om noget lignende, men ikke helt så specifikt eller detaljeret. Han delte det helt skematisk ind i over, under og lig for hver part, med en anbefaling om at tilpasse sig til modpartens ønsker så længe det var nødvendigt for at udvikle tillid ,og at skifte position, når det senere af hensyn til resultater var nødvendigt.

Den tankegang havde jeg i en noget mere famlende version, da jeg begyndte at arbejde som terapeut. Det første mange gange jeg havde klienter, havde jeg hvergang den samme oplevelse af, at det gik dårligt, for langsomt, og at vi spildte tiden de første 4-6 sessioner. Men det skiftede altid efterhånden som, at der viste sig en brugbar arbejds-relation, baseret på samme forholdsvis lange periode med “spildtid”. Så jeg lærte efterhånden mig selv, at betragte det som en slags prøvetid. Og at betragte det som noget ekstremt vigtigt at gøre rigtigt, selv om “indholdet” af disse sessioner ofte var en slem rodebutik, uden nogen klar retning og uden noget synligt resultat.

Det sære var at alt blev enormt effektivt i den anden ende af samtaleforløbet, fordi der var etableret en naturlig tillid, sådan at begge parter kunne sige tingene ligeud på en basis den tillid, der var opbygget. Dette fænomen har også cementeret min opfattelse af at undgåelse af risiko spiller en ekstrem vigtig rolle i måden man tænker og handler på. Eller omvendt at hensyn til risiko-minimering har en lavine af utilsigtede bivirkninger for ens mental-hygiejne. Når folk ikke har mulighed for dialog præget af tillid, så bliver deres evne til at tænke klart betydeligt forringet. Langsigtet, “bæredygtig” tænkning fortaber sig i larmen af kritik, selvkritik og andre faresignaler.

Et element i personlige kriser er ofte, at man af en eller anden grund mangler adgang til sit nærmeste og mest vitale netværk. Hvilket som regel er et væsentligt element i den vanskelige situation man befinder sig i.
Så man vil ofte opleve at stå alene, og at den tillidfulde dialog man tidligere har haft med bestemte personer ikke længere er en mulighed. Og man vil typisk også finde ud af, at det kan være overraskede vanskeligt at udvikle samme gode tillidforhold med de mere eller mindre tilfældige personer man nu har omkring sig. Mange gode tillidsforhold viser sig at være opstået ud af specielle omstændigheder, forholdsvis tilfældigt og uden at være udtryk for hverken planlægning eller færdigheder. Det er virkelig godt at det ofte kan lade sig gøre, lidt tilfældigt og efter omstændigheder. Men noget af det som psykologer har at byde på er en lidt mindre vilkårlig og mere målrettet evne til at opbygge den tillid, som er nødvendig for at man kan være en attraktiv og brugbar samtale-partner.

Faglige synspunkter: psykologi og psykiatri 

Jeg synes at det er vigtig at bidrage til den faglige debat om psykiatri, stress, mistrivsel og behandlingmuligheder i Danmark. Vi gør det godt og bedre end de fleste andre steder i verden. Men vi er langt fra perfekte og vores muligheder for at gøre det bedre handler ikke om at gøre det nuværende perfekt. Der er behov for grundlæggende at gentænke psykologisk og psykiatrisk behandling.

Vores behandlingstilbud er ofte hverken tilstrækkeligt effektive eller tilstrækkeligt sikkert funderet i rationel videnskab. De er ofte heller ikke så omsorgsfulde, som vi kunne ønske. Jeg forsøger derfor at bidrage til en faglig debat, hvor disse emner tages op til diskussion på basis af psykologisk og psykiatrisk forskning. 

Jeg oplever meget sjældent noget behov for at skrive ting, som jeg ikke kan finde belæg for i psykologisk forskning. Det betyder ikke at jeg altid har ret, men det betyder dog at mine synspunkter som regel er mere end bare “mine meninger” og at man skal have gode argumenter, hvis gerne vil korrigere mine synspunkter.

Jeg forsøger at bidrage, så godt jeg kan, men jeg er selvfølgelig hverken ufejlbarlig eller fri for fordomme. Jeg er derfor altid glad for saglige kommentarer på mit arbejde og svarer gerne for mine synspunkter. 

Som du kan se på resten af sitet her, så skriver jeg om klinisk psykologi og om psykologisk forskning. Jeg har ofte stærke meninger om psykologi-faglige emner, men jeg holder mig som regel til at skrive ud fra fakta. Jeg er uafhængig af faglige, politiske og økonomiske interesser. Det giver mig en frihed til at skrive om psykologi ud fra, hvad jeg tror på og hvad, der kan underbygges med forskning.

Med rødder både i en familievirksomhed og uddannelse i evidensbaseret psykoterapi har jeg både en lang personlig erfaring at trække på og en række faglige redskaber, som er relevante for nogle af de udfordringer vores samfund står over for: Stress, mistrivsel, øget psykiatrisk behandlingsbehov, ringe behandlings effekt på en række områder og et stadig øget behov for kunne trives under vanskelige omstændigheder. 

Jeg har også efterhånden en betydelig ekspertise på området for eksekutive funktioner og giver derfor gerne undervisning og rådgivning til individer, virksomheder eller institutioner om muligheder og begrænsninger på dette område. 

Psykolog, Cand. psych. fra Aarhus Universitet i 1998, eget firma fra 2008.

Hvis du sender mig en invitation til kontakt på LinkeDin, så kan du følge med, når jeg har skrevet mere om psykologi her eller andre steder. 

LinkedIn Profil