Promiskuøs seksuel adfærd og misbrug

Promiskuøs seksuel adfærd og misbrug

 

Tl;dr:

Promiskuøs seksuel adfærd og misbrug: For kvinder viste der sig en forbindelse mellem antallet af seksuelle partnere og senere alkohol- eller stofmisbrug. Der er flere mulige forklaringer på de fundne sammenhænge og forklaringen kan derfor vise sig at være forholdsvis kompleks.

 

 

Forholdet mellem talrige sex partnere og angst, depression og alkoholmisbrug

Siden 1960’erne har heteroseksuel adfærd ændret sig på en række punkter: Der er sket en reduktion af alder for første samleje og en øgning af alderen for fødsel af første barn. Som en konsekvens af dett er perioden, hvor unge har forskellige seksuelle partnere blevet længere. Dette er specielt tilfældet for kvinder. Amerikanske undersøgelser har påvist en forøgelser af antallet af seksuelle partnere i perioden fra 1988 til 2006. Dette til trods for en øgning af alderen for det første samleje. Selv om seksuel risikotagning er en almindelig faktor i unge voksnes livsstil, så er den psykologiske effekt af de nævnte ændringer forholdvis uudforskede.

Kohort undersøgelser (hvor en gruppe følges over lang tid) har vist at der eksisterer en forbindelse mellem seksuel risiko-accept (f.eks. lav seksuel debut alder, talrige partnere og manglende brug af beskyttelse), og psykisk sundhed, både for kliniske grupper og ved stikprøve-undersøgelser i den brede befolkning. Studier, som har set på den kausale retning for denne interaktion, har mest fokuseret på hvordan psykiske problemer har ført til seksuel risiko-adfærd: Der er evidens i disse undersøglser for at både alkohol- eller stofmisbrug og antisocial adfærd hos børn og unge senere kan føre til risikobetonet seksual adfærd. De få studier, som har set på om seksuel risiko adfærd kan føre til psykiske problemer, har vist at tidlig sex og kønssygdomme korrelerer med senere depression og med senere alkohol- eller stofmisbrug.

 

Promiskuøs seksuel adfærd og senere misbrug

Seksuel risikoadfærd

Seksuel risikoadfærd referer normalt til adfærdsmønstre, hvor individer udsætter sig selv og deres partnere for større fare for at pådrage sig kønssygdomme. Man ved dog ikke ret meget om, hvordan seksuel risikoadfærd og talrige partnere påvirker det psykiske helbred, hverken for serier af kortvarige forhold eller for flere samtidige forhold. Den psykologiske påvirkning fra sådanne forhold kan skyldes, at den relationelle del af et seksuelt forhold mangler, og at det er “upersonlig” sex, hvilket kunne føre til emotionelle problemer. Eller det kunne skyldes de akkumulerede emotionelle konsekvenser af at bryde en række forhold op. Desuden er der forskelle på, hvordan mænd og kvinder oplever disse forhold i den udstrækning, at der er forskelle på, hvad der motiverer til at indgå i disse forhold: Kvinder engagerer sig typisk mere emotionelt i seksuelle forhold end mænd.

Ramraka et. al. (2013) har undersøgt, om antallet af seksuelle partnere (et aspekt af seksuel risiko-adfærd) er en indikation af senere diagnose for en af de almindelige psykiatriske lidelser angst, depression eller misbrug (substance dependence disorder). Deres undersøgelse viste, at et adfærdsmønster med talrige seksuelle partnere ikke var forbundet med øget risiko for angst eller depression ved alder 21, 26 eller 32 år, når man fraregnede de, som tidligere havde disse problemer. Dette gjaldt både for kvinder og mænd. Men for kvinder viste der sig en forbindelse mellem antallet af seksuelle partnere og senere alkohol- eller stofmisbrug (SDD). Denne effekt kunne ses ved alle tre alderstrin, og effekten var afhængig af “belastningsgrad”, sådan at et større antal seksuelle partnere var forbundet med en øget indikation af eller sandsynlighed for diagnosticret misbrug.

For mænd var det samme tilfældet ved alder 21 og 32 år, men ikke ved alder 26 år. Og kvinder med mere end 2,5 parnere årligt havde en noget større sandsynlighed for at få en misbrugs diagnose end kvinder med en eller ingen partnere.

Undersøgelsens forudsigelses-model viste, at ved alder 21, 26 og 32 var mænd i højere grad end kvinder tilbøjelige til at have misbrugsdiagnose, hvis de havde haft få eller ingen partnere. Dette i modsætning til de kvinder i undersøgelsen, der havde haft mere end 10 partnere i løbet af den samme periode var langt mere tilbøjelige til at have diagnosen end mænd. Undersøgelsen viste klart, at tendensen til at kvinder ville få en ny misbrugsdiagnose i højere grad end hos mænd var forbundet med af antallet af deres seksuelle partnere.

Det blev også vist at, hvis man korrigerede for tiligere misbrug, så var antallet af partnere korreleret med en markant øgning af kvinders senere misbrug.

Den stærke forbindelse mellem antallet af seksuelle partnere og senere alkohol- eller stofmisbrug i løbet af den tidlige voksentilværelse er specielt interessant.

Andre undersøgelser har vist en tilsvarende forbindelse i den modsatte retning. Altså at der ved omfattende tendenser til druk viser sig en tendens til øget risiko-adfærd inklusive seksuel risiko-adfærd og talrige partnere.

Undersøgelsen har altså vist at forbindelsen mellem promiskuitet og misbrug ikke er afhængig af tidligere problmer, hverken af tidligere misbrug eller af tidligere psykiske lidelser eller problemer. Desuden viste der sig en sammenhæng, som var “dosis-afhængig”. Altså sådan at et øget antal partnere indikerede et kvantitativt øget senere misbrug. Denne forbindelse kunne desuden ses ved alle tre alderstrin, som undersøgelsen blev gennemført for. Ingen af disse sammehænge var afhængige af socio-økonomisk status, alder for første samleje eller tidligere konstaterede kønssygdomme.

Andre undersøgelser har set på forbindelsen mellem tidlig seksuel debut-alder og senere misbrugs diagnose: McGue & Iancono (2005) fandt at tidlig seksuel aktivitet var forbundet med senere alkohol- eller stofmisbrug. Cornelius et al. (2007) fandt at tidlig seksuel debut indikerede senere misbrug af alkohol og hash. Men forbindelsen mellem højt antal af seksuelle partnere og senere alkohol- og stofmisbrug i den almene befolkning er ikke før blevet undersøgt.

 

Forklaringer på forbindelsen mellem promiskuitet og misbrug

Som altid, når der optræder en komorbiditet er det interresant at analysere de kausale forhold og afdække de grundlæggende fælles årsager. I dette tilfælde ser vi altså både, at seksuel promiskuitet kan føre til øget risiko for misbrug, og at misbrug kan føre til øget risiko for promiskuøs adfærd.

Men det er meget tænkeligt at forklaringen på de fundne sammenhænge viser sig at være forholdsvis kompleks. I hvert fald er der blevet foreslået fem forskellige forklaringsmodeler:

1. Seksuel risiko-adfærd og misbrug kan vise sig at være en del af et bredere mønster af risiko-adfærd, som er forholdvis udbredt i løbet af ungdom og tidlig voksentilværelse. De individer, som er mest impulsive, kan tænkes at have en øget tendens til begge typer adfærd og derfor have større risiko for afhængighed og misbrug.

2. Situationer, hvor der er mulighed for brug af alkhol eller stoffer, er ofte samtidigt muligheder for at gennemføre seksuelle forhold. Bla.a. fordi alkohol og stoffer kan have en afhæmmende effekt på individet. Derfor kan ko-variationen i forekomsten af de to typer adfærd være udtryk for at muligheden (i form af fysiske rammer) for at udtrykke hver af dem ko-varierer.

3. En fælles psykologisk kontekst kan også være en faktor: Fordi unge typisk har bedre muligheder for at møde en seksuel partner i en situation, hvor der også er adgang til brug af alkohol eller stoffer. Der er typisk også en sammenblanding af motiver, muligheder og socialt press i retning af begge typer adfærd.

4. Den fjerde forklaring er at der er noget i forbindelse med oplevelsen af talrige seksuelle forhold, som i sig selv øger individets risiko for senere at få en misbrugs diagnose. Det kunne f.eks. være udtryk for den relativt upersonlige karakter af sådanne forhold. Eller det kunne skyldes, at en række fejlslagne forhold skaber angst i forhold til at indgå i nye forhold. Selv-medicinering med stoffer eller alkohol kunne være en måde at håndtere den sociale angst eller usikkerhed på. Specifikt er det blevet vist, at ensomhed og håbløshed korrelerer med alkohol- og stofmisbrug.

5. Endeligt kan man tænke at korrelationen skyldes, at sårbarheden for misbrugsdiagnose og tendensen til promiskuitet kommer af en mere maskuliniseret hormonel og psykologisk profil. Altså en tendens til promiskuitet på niveau med den, som mænd udtrykker kombineret med den sårbarhed, der deles med de fleste andre kvinder. Men der er foreløbigt ikke nogen undersøgelser, der kan underbygge denne forklaring.

Det er måske mests overraskende resultat var at der ikke kunne ses nogen forbindelse mellem promiskuitet og senere angst- eller depressions diagnoser. Men man har tilsvarende fundet at negative tilstande inklusiv depression og angst, ikke korrelerede med seksuel risiko-adfærd.

Selvom det at have talrige partnere resulterer i en øget risiko for en senere misbrugsdiagnose

Som nævnt, så fandt man ikke nogen stærk sammenhæng mellem antallet af mænds seksuelle forhold og senere misbrugsdiagnoser. Mænd har en stærkt øget risiko for alkhol og stofmisbrug relativt til kvinder, men der er ikke noget der tyder at promiskuitet fører til at mænd misbruger mere.

Andre undersøgelser har vist at kvinders seksuelle adfærd i højere grad end tidligere ligner mænds seksuelle adfærd. Kvinder udviser også et forbrugsmønster for alkohol og stoffer, der i højere grad ligner det man finder hos mænd. Så de nævnte resultater kunne betyde at, selvom kvinder nu har en frihed til at agere på samme måde som mænd, så kan det have konsekvenser for dem som det ikke har for mænd. Det kunne måske skyldes at de oplever en større disonans mellem deres adfærd og deres identitet, forventning eller instinkter. De sociale forventninger til kvinder er også anderledes en de sociale forventninger til mænd: Mænd har typisk en mere accepterende holdning til upersonlig eller “meningsløs” sex. Og har typisk er mere permisiv holdning til sex.

Desuden er der vidt forskellige sociale holdninger og normer i forhold til promiskuitet for kvinder og for mænd.

Det er typisk også sådan at kvinder og mænd har forskellige motiver til at indgå i et seksuelt forhold: Hvor kvinder ofte understreger at det er motiveret af kærlighed, tilknytning og emotionelle oplevelser, så kan mænd udover disse motiver også være stærkt motiveret af den seksuelle nydelse ved forholdet.

Nogle kvinder bruger alkohol i forbindelse med seksuelle forhold, fordi alkhol giver en afhæmmende effekt og dermed gøre det lettere at gennemføre det seksuelle forhold på trods af pinlige misforståelser eller usikkerhed.

Tollman (2002) har desuden foreslået at unge kvinder måske finder det vanskeligt at anerkende og udtrykke deres seksuelle følelser og begær og derfor i højere grad tilpasser sig deres partners ønsker. De kan desuden tænkes at de undertrykker eller ignoerer deres seksuelle behov fordi de frygter konsekvenser af graviditet eller kønssygdomme. Blythe et. al (2006) har fundet at unge kvinder accepterede uønsket sex fordi de frygtede vrede reaktioner fra deres partners side, hvis de afslog. Det kunne derfor være at kvinder der ofte har sex oplever ambivalente, komplekse og selvmodsigende følelser af skam, frygt og manglende tilfredsstillelse og at brug af stoffer eller alkohol udgør en slags selvmedicinering for disse problemer.

Som altid er der behov for mere forskning osv.

 

 

 

Kilder:

Sandhya Ramrakha, Dunedin Multidisciplinary Health and Development Research Unit, Department of Preventive and Social Medicine, Dunedin School of Medicine, University of Otago, Dunedin, New Zealand (2013): “The Relationship Between Multiple Sex Partners and Anxiety, Depression, and Substance Dependence Disorders: A Cohort Study”

McGue M, Iacono WG. The association of early adolescent problem behavior with adult
psychopathology. American Journal of Psychiatry. 2005; 162:1118–1124.

Cornelius JR, Clark DB, Reynolds M, Kirisci L, Tarter R. Early age of first sexual intercourse predict
development of SUD: A prospective longitudinal study. Addictive Behaviors. 2007; 32:850–854.

Tolman, D. Dilemmas of desire: Teenage girls talk about sexuality. Cambridge, MA: Harvard
University Press; 2002.

Blythe MJ, Fortenberry JD, Temkit M, Tu W, Orr DP. Incidence and correlates of unwanted sex in
relationships of middle and late adolescence women. Archives of Pediatric Medicine. 2006;