fbpx

Psykisk lidelse og psykiatri

Læge Andreas Hoff og psykolog Anders Thingmand har for nylig afholdt en debat på Righospitalet om forholdet mellem psykologi og psykiatri, behandlingsansvar, magt og definitionsmagt på området m.m. Du kan se uddrag af debatten på youtube via linket nederst på siden.

Er psykiske lidelser sygdomme?

En væsentlig del af debatten angik, hvordan man skal opfatte psykiske lidelser. Er de f.eks. overhovedet sygdomme? Andreas Hoff ridser klart op hvad der er grundlag og udgangspunktet for at gøre “psykisk helse” til et lægefaglig speciale. Ander Thingmand argumenterer for at man skal fokusere mere på en bredere forståelse af psykisk sygdom og “psykisk helse”.

“Psykisk helse” er en betegnelse man især i Norge har anvendt for det som vi i Danmark opfatter som “psykiatri”. Det er ikke bare en mere bred og rummelig kategori, men også langt mere sundheds og recovery-rettet i sin karakter. Klart bedre en “psykiatri”, der som udgangspunkt er en yderst begrænset synsvinkel belastet af en række antagelser og fag-ideologiske dogmer. Så spørgsmålet er ikke så meget om det ville være ønskeligt med en slags reform.

Spørgsmålet er mere, hvad der er mulighed for, så længe at medicinalindustrien udgør en anseelig eksport succes. Det er ofte penge, der afgør hvad der sker i offentlig administration.

Adreas Hoff

Men man kan også rette en mere grundlæggende kritik mod praktiseringen af “psykiatri” som det forstås i Danmark. Andreas Hoff gør det fra starten klart, hvad der er basis for at gøre behandlingen af sindslidelser til et lægefagligt speciale:

1. Sygdomme eksisterer
2. Psykisk lidelser er “sygdomme” (særligt de alvorlige)
3. Derfor læger….

Dette er bare ikke noget solidt grundlag. Mens 1) er en irrelevant banalitet, så er 2) lodret forkert. Ikke bare gradvis forkert, men forkert i sin substans og sit fundament. Og 3) er følgelig ikke aktuel.

Hvis det var sandt at psykisk lidelse var sygdomme, så ville det for længst være afklaret. Men jo mere vi finder ud af, jo mindre viser det sig at være sandt. Depression og angst er de to vigtigste eksempler på “psykisk sygdom” som ikke på nogen måde er “sygdomme” i andet end metaforisk forstand. 

Det må som udgangspunkt kræves at påstanden 2) ikke angår en metaforisk forstsåelse af depresssion eller angst som sygdomme. Man medicinerer som bekendt ikke for metaforiske vildfarelser. For at den medicinske model skal være relevant, må det kræves at man faktisk kan påvise at angst eller depression er forklaret ved “sygt væv”, der kan behandles medicinsk på måder, der løser det konkrete problem i det syge væv. 

Dette er som bekendt ikke tilfældet. Derimod har depression en bred basis af stress, ringe sundhedsadfærd, sårbarheds-træk, genetisk sårbarhed og sårbarhed medieret at opvækstmiljø, indlæring, vaner og socialisering. 

Psykiatri og doping

At påstå at medicinsk behandling er relevant for problemer af denne karakter er lige så søgt, som hvis man mente, at man bør medicinere sig til bedre resultater for sportsudøvere. Det kaldes i daglig tale for “doping” og vi ved alle, hvad vi mener om den slags. Enigheden om det rækker til at det med få og små undtagelser er ulovligt at gøre den slags.

Aligevel synes det at være en form for doping, som er den officielt foretrukne løsning på menneskelig mistrivsel, dysfunktionel adfærd, angst og depression. Altså brug af stimulerende stoffer, der ikke påvirker årsager til angst eller depression, men som øger de præstationer, der kan bringe én ud af angst eller depression. Man har i mange år forsøgt at dække over dette ved at hævde at depression skyldes mangel på serotonin, men dette er ikke lykkedes at underbygge denne påstand. Denne brug af stimulerende midler har vist sig at føre til afhængighed og kronisk brug ( Rebsdorf, 2018).

Patienter med skizofreni gives tilsvarende stærk psykofarmaka, der dæmper symptomer uden at sygt væv helbredes. Denne medicin har også alvorlige bivirkninger og fører til både invaliditet og øget dødelighed ( Rebsdorf, 2019).

Og mens det er en fælles sandhed at doping er uacceptabelt, farligt og fører til både alvorlige bivirkninger og øget dødelighed, så er man straks mere forstående over for præcis de samme alvorlige bivirkninger og en øget dødelighed for patienter i psykiatrisk behandling.

Trods disse alvorlige problemer er psykiske lidelser først og fremmest forstået og behandlet som medicinske problemer! Ofte mod bedre vidende! Ofte med dødelige resultater.

Der er en række historiske, økonomiske forklaringer på at det er blevet sådan. Og man kan også finde fodfejl i psykologers fag-politiske fremfærd. Endelig kan man pege på at psykiatri og medicinsk behandling er en slags løsning. Men spørgsmålet er om det er godt nok, når man vurderer sagen ud fra hvad personer med psykiske lidelser har behov for. Set i det lys, så virker de fremhævede begrundelser ikke specielt overbevisende.

Psykisk lidelse og psykiatri

Psykiatriens fag-ideologi og faglige mindset

Bedre diagnosticering = bedre behandling

Teknokratiske idealer for psykiatrisk behandling

Komorbide symptomer – komorbide oplevelser

Korrelationer og komorbiditeter

Komorbide diagnoser skyldes genetisk sårbarhed for psykiske lidelser

PFC vs. limbisk funktion er nøglen til komorbide symtomer

previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

https://youtu.be/K50UVfgwVuA

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper

Se debatten på youtube:

https://youtu.be/okxtncm2UzY

Øvrige kilder:

Gitte Rebsdorf (2019): De skjulte dødsfald

Gitte Rebsdorf (2019): Patienter invalideret af psykofarmaka