Psykologi og selvværd

For mange mennesker er selvværd en central og vigtig psykologisk faktor. De positive oplevelser giver et boost til ens selvværd og sætter prikken over i’et når ting går godt. Og omvendt vil planer der mislykkes ofte opleves som et skud for boven for ens selvværd.

Så selvfølgelig kan man få et bedre selvværd ved at lykkes med alting. Men lige så selvfølgeligt er dette ikke så let. Men kan man også gribe det mere psykologisk an? Findes der psykologiske metoder til at pleje et godt selvværd, selv når man oplever modgang?

Dette er faktisk ikke helt så tosset en måde at se det på. Og faktisk findes der en del ting man kan gøre for at pleje et godt selvværd, uden at det kræver, at man altid lykkes med alting.

Bliv god til at sætte realistiske målsætninger!

Et vigtigt punkt omkring dette er, at det er vigtigt at sætte realistiske målsætninger. Urealistiske målsætninger er farlige for dit selvværd, fordi de giver dig en oplevelse af at du ikke kan have tillid til din egen indsats.

Med mere beskedne men også mere realistiske målsætninger, bliver dette problem mindre. Gør dét, som er muligt og accepter, at mange ting er uden for række vidde. Dette kræver at man er eller bliver god til at acceptere. Det vil sige acceptere de dele af virkeligheden, som man ikke har bedt om, og ikke bryder sig om, men som ikke forsvinder af sig selv.

Det kan f.eks. være at man har svært ved at acceptere at man aldrig kan blive alles ven. Der er typisk også forskel på hvor meget man kan betyde for andre og hvor meget disse andre kan betyde for en selv. Spørg dig selv: Hvilke relationer er de vigtigste for mig at pleje, dyrke og udvikle? Hvem er vigtige i mit liv?

Eller at man må vælge mellem to forskellige muligheder og målsætninger, der begge er fantastiske og en smule realistiske. Bare ikke realistiske at realisere samtidigt. Spørg dig selv: Hvor god er jeg til at give afkald på de muligheder, som jeg ikke har tid, overskud og ressourcer til at realisere?

Psykologi og selvværd

Bedre håndtering af ønsketænkning

Et andet punkt er en bedre håndtering af ønsketænkning. Drømme og ønsker er en vigtig forudsætning for at man inderligt kan “gå ind” for sig selv. Hvis man ikke har, plejer og udvikler sine drømme og ønsker, så vil man langsomt få en opfattelse af sig selv som ‘forholdsvis ligegyldig’. Hvis man tager sin inderste længsler alvorligt og håndterer dem fornuftigt, bygger langsomt op og realiserer vigtige dele af sine værdier, så vil man samtidigt støbe et dybt og solidt fundament for sin selvfølelse.

Det er derfor vigtigt, at man håndterer ‘ønsketænkning’ nogenlunde fornuftigt. Det går ikke at være alt for ‘realistisk’ og afvisende, fordi ens tilværelse så langsomt mister mening. Og at man derfor langsomt opnår et dårligt selvværd. Men det går heller ikke at man for ‘urealistisk’ omkring ønsketænkning. Der er typisk to måder man bliver ‘urealistisk’ på:

Enten så er man fokuseret alene på det fantastiske endemål, hvor alting er lykkedes, hvor man har gjort noget fantastisk, er kommet i mål og hvor ens situation derfor er blevet meget bedre. Hvis ikke disse forestillinger er bundet til mere konkrete og forpligtende planer for gennemførelse, så bliver det svært at tage dem alvorligt over tid. Det bliver en emotionel sutteklud, som man ikke tror meget på, ikke har et godt forhold til og som ikke bidrager til et positivt selvværd.

 

‟…selv små praktiske realiteter kan understøtte ens drømme og længsler, hvis de udgør et lille skridt i den rigtige retning… ‟

Den anden fare er at man alene er fokuseret på alle de ting som er vanskelige, kan gå galt, kan føre til oplevelser af nederlag eller som kan ende med, at man giver op. Dette fokus vil kun bidrage til, at man bliver handlingslammet, at man opbygger et kæmpe forråd af undskyldninger, og at man mere og mere betragter livets gang som en vandring gennem et farligt minefelt. Dette er ikke befordrende for ens livskvalitet, og det er ødelæggende for ens selvværd.

Men hvad er så alternativet? Hvordan kan man opnå en fornuftig håndtering af sine drømme og længsler? Det vigtige element er i virkeligheden, at man gør mest muligt for at gøre drømme en praktisk realitet. Ikke fordi det kun er praktiske realiteter, der tæller, men fordi selv små praktiske realiteter kan understøtte ens drømme og længsler, hvis de udgør et lille skridt i den rigtige retning.

Psykologen Gabriele Oettingen har udviklet en metode til at blive mere praktisk omkring sin ønsketænkning, noget hun beskriver som mentale kontraster eller visualiserede forskelle. Kort fortalt går hendes metode ud på at være praktisk orienteret mod de nærmeste hindringer for, at du kan realisere din drøm. Denne metode giver dig redskaber til at omsætte selv de vildeste drømme i en fornuftig og praktisk hverdag, hvor du både kommer nærmere en realisering og konstant skaber et bedre fundament for dit selvværd.

Du kan læser mere om hendes metoder her: Visualiserede Forskelle

Bliv mindre overfladisk i dine relationer

En anden nøgle til højt selvværd er at blive mere fokuseret på kvaliteten af de forhold man indgår i. Ens relationer er en vigtig nøgle til ens selvværd. Hvor god håndtering af ens drømme og planer kan give høj selvtillid, så er gode relationer nøglen til høj værdighed. Værdighed og selvtillid udgør tilsammen grundlaget for selvværd og begge dele er afgørende for at man kan opleve virkelig livskvalitet.

Det hjælper altså ikke at være super effektiv til at omsætte sine ønsker og planer, hvis alle synes at man er asocial, egoistisk, vanskelig at stole på eller har lignende opfattelser. Andres opfattelse er en nøgle til værdighed, der igen udgør en stor andel af ens selvværd.

Vi ønsker alle nærhed, ægte omsorg og virkelige venskaber. Men hvad kan man egentlig gøre for at det bliver ens daglige virkelighed? Er det noget man egentlig bare er heldig nok til at have eller er det noget, hvor ens adfærd spiller en afgørende rolle?

Faktisk kan man gøre mere selv end mange er klar over. Og det er ikke specielt vanskeligt. Eller i hvert fald ikke specielt vanskeligt at forstå, hvad man kan gøre. Det kan ofte være svært at holde selvdisciplin i forhold til dette, men det er en anden sag. Den afgørende nøgle er nemlig at man agerer mere langsigtet!

Det vil sige at man holder op med at føre et detaljeret og nøjagtigt regnskab med, hvor man er i et forhold. Hvem der har gjort mere eller mindre for den anden.

Flere ulige forhold!

En nøgle til at opnå et bedre socialt liv er at man langsomt begynder at sortere i de forhold man har. At man begynder at skelne mellem de forhold, der enten har en fremtid – eller ej! Og gør det ud fra kriterier, der mest er fokuseret på ‘kvaliteten’ af forholdet. 

Det vil typisk være ud fra en vurdering af, hvem man i virkeligheden har en chance for at være noget for. Eller hvem, der reelt er en positiv faktor i ens liv. Det vil typisk bestå i, at man begynder at prioritere forhold, hvor man faktisk har mulighed for at bidrage. Dette er en bedre nøgle til kvalitet end f.eks. hvor meget man har til fælles i sine holdninger eller erfaring. Hvor lighed kan gøre et forhold let, så er det ikke typisk grundlag for at forholdet bliver væsentligt eller vigtigt. 

Ens vurderinger af hvilke forhold, der er uden problemer, kan ofte også være helt forkerte. Typisk kan man i virkeligheden ikke overskue hvilke problemer og ulemper, der følger med et tæt forhold til en person. Og typisk har man ikke den ringeste chance for at forudsige de gode ting, der kan følge af at have et godt og givende forhold til samme person.

Det ofte lettere at få øje på ulemperne, fordi disse typisk ankommer rimeligt hurtigt. Fordele, åbne døre til andre relationer og andet godt kommer typisk langt senere og vil derfor være helt umulige at vurdere på forhånd.

At være langsigtet i sine relationer betyder derfor ofte i praksis at man bliver mere tålmodig, mere givende, mere ‘troende’ eller optimistisk. Og at man holder op med at føre et tæt regnskab med ‘hvor man står’.

At ‘være noget for andre’ er ofte baseret på, at man er mere givende, mere ægte, mere langsigtet, mere tilgivende og mere optimistisk på andre vegne. Dette er ikke altid, hvad man selv har lyst til og ofte ikke en populær holdning. De fleste ønsker at blive bekræftet i deres egne kortsigtede og urealistiske holdninger i en grad, at det kan opleves som forstyrrende eller direkte krænkende, hvis du er optimistisk i forhold til deres muligheder.

Det er ofte dette, som udgør den største hindring for at man bliver mere ægte, autentisk, langsigtet og givende i sine relationer. Det er ikke nær så populært som at støtte det seneste kortsigtede påhit. Hvis man alligevel kan håndtere dette, så skyldes det som regel at man har lang personlig erfaring med at tænke og handle langsigtet i sit eget. Derfor er din første opgave altid at få dette til at fungere i dit egen liv.

Du kan læse mere om langsigtet tænkning i denne artiklel om borderline forhold. Mange af de nævnte løsninger kan være relevante, også selv om du ikke har nogen borderline symptomer.

En anden grund til, at det er vigtigt at blive mere givende er, at det er nøglen til at skaffe sig hjælp. Hvis du altid mest er fokuseret på din egen karriere, dine egne muligheder og din egen succes, så har alle omkring dig en helt klar opfattelse af, at det er sådan. Og jo mere du faktisk tror på værdien af at bidrage mere langsigtet og bredt, jo mere vil andre se dig som en positiv faktor i deres liv. Det vil også være et vigtigt signal for de, som har mulighed for at hjælpe dig. Når du ikke ser ud til at spilde tiden (din eller andres), når du faktisk skaber positive resultater, når du reelt bidrager til mennesker omkring dig, så vil de som er i stand til at hjælpe dig også være motiverede for at gøre det.

Hvis du praktiserer disse metoder og holdninger vil ud typisk opleve, at du har færre forhold der er ‘lige’. Og at du i stedet har forhold til personer, som du er i stand til at støtte. Og til de få personer, som faktisk er i stand til at støtte dig.  Dette er på lang sigt nøglen til virkelig succes. Og selvfølgelig også til et højt selvværd.

 

Kilder:

Angela Lee Duckworth , Teri A. Kirby , Anton Gollwitzer, and Gabriele Oettingen (2013): From Fantasy to Action: Mental Contrasting With Implementation Intentions (MCII) Improves Academic Performance in Children

Lars Steffensen (2014) Borderline kærlighed og parforhold

Lars Steffensen (2014) Intentioner er ikke nok – skab motivation og handling med visualiserede forskelle

 

Slider

Christoffer Kølgaard – Den Krøllede Hjerne

Visionen med klinikken er overordnet set at gøre en forskel for andre mennesker.

Psykolog Ane Aakerlund

Jeg har en stor ekspertise i arbejdet med særligt sensitive børn, unge, voksne og pårørende

Psykolog Tine R. Holmegaard

Mit fokus er at være hjælpsom for dig og støtte dig til at indgå i de relationer, som er betydningsfulde for dig, bidrage til at udvikle dig og støtte dig i at forvalte dig selv i det, som du står i.

Berg Psykologi

Psykolog Lyngby med fokus på stress og trivselsproblemer - venlig og kompetent

previous arrow
next arrow
Slider