fbpx

Psykoterapi og langsigtet tænkning

 

Mange kortsigtede valg har simple konsekvenser. Vi kan f.eks. vælger at give efter for et ønske om at spise mere idag og accepterer, at vi imorgen vil være en smule fjernere fra vores ideal-vægt. En slanke-kur med tilfredsstillende resultat vil nu tage en dag længere. No big deal.

Man bør dog lægge mærke til at en række kortsigtede valg faktisk er mere komplicerede end andre. Dette gælder alle kortsigtede valg, hvor de langsigtede konsekvenser bla.a. omfatter indvirkninger på vores overskud og ballance.

Hvis man f.eks. vælger at drikke sig fuld i portvin, så vil man på grund af eftervirkninger af dette næste dag være ude af stand til at koncetrere sig. Og man vil have en stærk tilbøjelighed til at udskyde alle problemer, til at blive ekstrem her-og-nu orienteret og foretage kortsigtede valg i ekstrem grad.

Hvilket kan være ganske glimrende, hvis det er søndag, hvis man har afsat dagen til den slags. Og hvis man både kan acceptere omkostningerne ved dette og komme tilbage til fuld funktionen dagen efter (om mandagen), når der igen er brug for at man kan forholde sig til langsigtede planer om at gennmeføre et studie, opretholde et nogenlunde sobert renomé og føre en produktiv tilværelse.

De alvorlige problemer omkring kortsigtet tænkning opstår, hvis og når man ikke har en tilstrækkelig komplet tilbagvenden til et normalt funktions-niveau. Altså hvis ens valg og adfærd faktisk fører til at man over tid mister mulighed for at prioritere langsigtet i den grad man har brug for det.

Det er den dynamik, der gemmer sig i lægens forståelse af alkohol misbrug, der har negative konsekvenser: ” Skader, der sker på grund af  alkoholforbrug, omfatter f.eks. et ødelagt parforhold, omsorgssvigt af børn, ulykker, kriminalitet, vold og drab.”

Alle disse negative konsekvenser er i forskellig grad udtryk for svigtende evne til at prioritere langsigtede konsekvenser af ens adfærd. Det ses af at alle de typiske konsekvenser er udtryk for valg, som man ville omgøre, hvis man kunne, fordi disse konsevkenser er langt mere negativt og omfattende end man kan acceptere på basis af de få og små fordele ens adfærd gav på kort sigt.

Det som man bør lægge mærke til er at disse konsekvenser både er negative i sig selv, men desuden vil være en negativ indvirkning på ens evne og tilbøjelibhed til at handle langsigtet fremover.

Hvis man f.eks. har valgt at betragte ens partner som ekstremt heldig i sit valg af partner, så kan denne holdning senere vise sig at have en negativ indflydelse på ens adfærd og en ødelæggende effekt på ens forhold, sådan at dette over tid forringes, bryder sammen eller bliver opløst. Dette betyder at man i mindre grad har mulighed for at opleve en positiv livssituation og nyde godt at det værn mod stress og negative følelser, det giver. Og at man tilsvarende har en forringet kapacitet til at prioritere langsigtede målsætninger. 

 

Psykoterapi og langsigtet tænkning

Og der kan tilsvarende vise sig store omkostninger ved at vælge en kriminel adfærd: Det er ikke bare svært at håndtere sandsynligheden for at det har konsekvenser, det er også ekstremt vanskeligt at forestille sig alle de konsekvenser ens adfærd kan have: forringelser af ens CV, ringere chancer for at få bestemte jobs, ringere selvværd, ringere selvtillid og alle de følelsesmæssige belastninger en dom for kriminalitet kan få. Og igen vil dette have betydning, for hvor meget man er i stand til at prioritere langsigtede målsætninger over “brandslukning” og andre former for stress belastninger, der kræver energi og opmærksomhed. 

Hvis man har prioriteret sit passionerede forhold til vin over sit trivielle forhold til sine børn, så kan det senere have konsekvenser for oplevelsen, af at man er en elsket og værdig person med en familie omkring sig. Og det kan være meget vanskeligt at stoppe tandpastaen tilbage i tuben, når først dette har været et mønster over nogle år eller mere.

Alle disse negative konsekvenser angår en utilstrækkelig evne til at handle ud fra ens egne langsigtede interesser. Men der er omvendt også en række positive konsekvenser, der knytter sig til ens evne til at handle langsigtet:

Hvis man gennemfører en uddannelse vil ens tilpasning til krav på arbejdsmarkedet være langt lettere. Man vil være mere eftertragtet som arbejdskraft og man vil blive bedhandlet bedre af sin arbejdsgiver, end hvis man som individ er helt ligegyldig, fordi man ikke har nogen særlige færdigheder eller kvalifikationer. Ens evne til at handle langsigtet vil derfor også have konsekvenser for ens evne og mulighed for at tjene penge og denne sammenhæng er nærmest proportionel: Jo længere og jo mere krævende ens uddanelse er, jo bedre position vil man være i, i forhold til jobsikkerhed, løn, arbejdsvilkår m.m.

Af disse grunde er din evne til at handle langsigtet den mest centrale og mest afgørende personlige egenskab. Det er vigtigt at være intelligent. Det er også vigtigt at være sund og have en stabilt godt helbred. Men det er formentlig langt vigtigere at have god kontrol over, hvornår man handler kortsigtet og hvornår man vælger at fokusere på de langsigtede konsekvenser af ens adfærd. Kortsigtet adfærd kan let og ofte sabotere den positive effekt af intelligens, et godt helbred eller en god social situation.

Langsigtet adfærd kan omvendt kompensere for mange andre slags svagheder eller ulemper: Man kan arbejde sig frem mod en bedre social situation. Man kan rette op på sin sundhedsafærd, sådan at man i mindre grad er handicappet af helbredskonsekvenser. Og man kan gennem en langvarig vedholdende indsats overvinde intellektuelle svagheder, mangler i uddannelse, viden og forståelse.

At blive herre over sine valg og at blive god til at håndtere de langsigtede konsekvenser af ens adfærd er en super-evne, som er nøglen til enhver form for succes i livet. Ringe håndtering af langsigtede konsekvenser er omvendt en risikofaktor for alle slags presonlige problemer, inklusive kriminalitet, sygdom, misbrug, ulykker, social eksklusion, skilsmisse og arbejdsløshed.

Man kunne derfor forvente at de fleste former for personlig udvikling, og de fleste typer af psykoterapi var stærk fokuseret på at øge klienters kapacitet for langsigtet tænkning. Men sådan er det langt fra.

Man kan diskutere hvorfor det er sådan. Det er f.eks. let at påpege at de fleste klienter til psykoterapi ikke er særligt fokuseret på langsigtede konsekvenser og derfor ikke efterspørger hjælp til at øge kapaciteten for håndtering af disse. Men det er sikkert ikke altid og hele tiden sådan. De fleste klienter har en oplevelse af tab, som har karakter af at være konsekvenser af kortsigtet adfærd. Og kan let forstå dynamikken i dette. Men ofte kan det være smertefuldt at forholde sig til denne dynamik, fordi det på kort sigt øger ens oplevelse af at man selv er skyld i sine problemer.

Tilsvarende er det er vanskeligt emne for de fleste terapeuter, fordi det faktisk i lang tid har været et emne som der har været meget lidt fokus på, som man ikke ved så meget om og som man ikke helt føler sig rustet til at tale om i detaljer. Også fordi det faktisk kun er for nylig at man har fået et nogenlunde godt overblik over, hvordan disse ting fungerer. Og de få ting, som længe har været etableret viden er faktisk en del af moderne psykoterapi: Mindfulness træning udgør én måde at øge klienters kapacitet for selvkontrol. Og opmærksomhed-kontrol er en central del af allle slags selvkontrol.

Der er dog stadig en række elementer, der kunne være langt bedre etableret i forskellige former for psykoterapeutisk behandling:

  • En mere klar fælles forståelse af målsætninger og midler mellem psykolog og klient.
  • Et mere eksplicit og klart fomulteret målsætning om at arbejde for en bedre håndtering af langsigtede konsekvenser.
  • En mere klar, fælles og systematiseret basis af viden, som kan danne grundlag for indsigt, træning og forandring.
  • En mere systematiseret indsats, der indrager flere forskellige forståelser af selvkontrol og flere indgangsvinkler til opnåelsen af en øget kapacitet for selvkontrol.
  • En bredere forståelse af eksekutive funktion, og de betingelser, der kan fremme eller begrænse eksekutive funktioner (f.eks. opmærksomheds-regulering, emotionel regulering). Dette bør som minimum omfatte de fysiologiske ramme-betingelser, de sociale ramme-betingelser og de psykologiske faktorer som f.eks. indsigt, risiko-håndtering, smertehåndtering, social aversion og andre individulle forskelle, der fremmer eller begrænser muligheden for selvkontrol.
  • En klar fælles opfattelse af ”økonomi-modellen” for selvkontrol, der udgør en forståelsesramme for arbejde med selvkontrol-kapacitet, der kan integrere en lang række forskellige positive og negative bidrag til funktionsnivau for eksekutive funktioner. Dette sikrer dels, at en dækkende og nøjagtigt sagsformulering bliver mulig, men også at man kan bevare en tilstrækkelig godt overblik ved gennemførelse af et trænings- eller behandlingsprogram.
  • En dækkende forståelse af det neuropsykologiske grundlag for de forskellige dynamikker, der styrer, præger og begrænser brug af eksektive funktioner og deres indflydelse på adfærd og adfærdskonsekvenser.
At blive herre over sine valg og at blive god til at håndtere de langsigtede konsekvenser af ens adfærd er en super-evne, som er nøglen til enhver form for succes i livet.
Dit disponible overskud er er med den seneste udvikling inden for hjerneforskning blevet et helt centralt begreb. Det dækker over din evne til at håndtere negative oplevelser, negative følelser og stress i almindelighed. Dit disponible overskud er afgørende for din aktuelle situation og for dine fremtidige muligheder.
Væmmelse viser sig at spille en overraskende rolle i effektiv selvmotivering og ændringer af adfærd og vaner.
Er selvkontrol det modsatte af impulsivitet? Er impulsivitet det modsatte af selvkontrol?
Når man ofte handler impulsivt [korsigtet], bliver der mindre plads til at handle planlagt. Impulsiv adfærd svækker derfor ens evne til at realisere langsigtede målsætninger.
Undersøgelser viser at man bliver mindre stresspåvirket når man har en subjektiv oplevlse af kontrol.
Er selvkontrol afgørende for hvor godt man fungerer socialt, økonomisk og helbredsmæssigt? Vil ændringer af selvkontrol føre til ændringer af social funktion, økonomi og helbred? Dunedin undersøgelsen fulgte en komplet årgang fra byen Dunedin fra fødsel til at de var 32 år gamle.
Vores selvkontrol yderst begrænset og kun effektiv i kort tid af gangen.
Ego Depletion og Beslutningstræthed: Valg og afgørelser medfører ego-depletion og giver efterfølgende en reduceret selvkontrol. Risiko øger denne effekt.
Vaner er vigtige. Det er vikelig godt at have gode vaner og at gøre visse ting automatisk, når der er brug for det. Det er også virkelig dårligt at have dårlige vaner.
Pixie strategier har to dele: En relevant situation og en ønsket handling.
Intentioner er ikke nok - skab motivation og handling med visualiserede forskelle
Ego depletion fører til øget risiko-aversion
previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

https://youtu.be/bGreV58yCYg

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper