fbpx

Ritalin for selvkontrol?

Kort lunte og raserianfald, , stædighed og påståelighed, humørsvingninger, lavt selvværd, problemer med at organisere og overskue hverdagen er typiske tegn på ringe impulskontrol hos ADHD patienter. Så har behandlingsindsatsen med Ritalin en positiv effekt på impulskontrol?

ritalin prisen for impulskontrol

Ny forskning viser hvordan  metylphenidate (normalt markedsført som Ritalin) hindrer ego-depletion efter gennemførelse af en opgave, der kræver impulskontrol: Metylphenidate virker ved at blokere genoptag af dopamine og norepinephrine (noradrenalin) i hjernens synapsespalter. Normalt fører enhver form for impulskontrol til en svækkelse af ens “overskud” og muligheder for at gennemføre flere opgaver, der kræver impulskontrol. Prisen for at brugen sin selvkontrol er derfor, at det bliver vanskeligere at løse opgaver der også kræver selvkontrol, som f.eks. at tage initiativer, koncentrere sig om noget vanskeligt eller at overvinde smerter. 

Det fænomen at man svækkes efter uøvelse af selvkontrol kaldes ego-depletion, og er blevet forstået som en udtømning af konkrete ressourcer i hjernen, ressourcer der er nødvendige for eksekutive funktioner og selvkontrol. For at teste den mulige sammenhæng mellem medicinering med Ritalin og øges impulskontrol testede man fire grupper af forsøgspersoner:

En gruppe fik placebo, en kontrol-opgave og en opgave, der kræver selvkontrol.

Gruppe to fik placebo, og to opgaver der begge kræver selvkontrol.

Gruppe tre fik Ritalin, en kontrol-opgave og skulle derefter gennem føre en opgave, der kræver selvkontrol.

Gruppe fire fik Ritalin og to regulerings-krævende opgaver i træk.

De forskellige gruppers resultater blev registeret og sammenlignet. Man målte desuden deres hjernebølger i det spektrum der er karakteristisk for ukoncentreret og tilfældig tænkning.

Koncentreret opmærksomhed gøres mulig ved at dette default netværk hæmmes, sådan at tanker om tilfældige om hverdagens bekymringer eller planer ikke forstyrer. Det er dette netværk der er i fokus, når vores tanker vandrer frit mellem tilfældige associationer. Dette netværk har aktivitet i et bestemt frekvensområde (13 – 37 svingninger i sekundet) og man kan derfor med EEG målinger afgøre, hvor aktivt det er på et bestemt tidspunkt.

Man målte også de forskellige deltageres reaktions tider og hvor meget deres reaktionstider varierede efterhånden som de havde løst deres opgaver. Variationerne i reaktionstider betragtes som et udtryk for at ens overskud er reduceret, altså en grad af mathed efter en krævende opgave.

Testen viser at Ritalin modvirker effekten af regulerings-krævende opgaver (ego-depletion) sådan at man har overskud til næste krævende opgave.
Testen viser at Ritalin modvirker effekten af regulerings-krævende opgaver (ego-depletion) sådan at man har overskud til næste krævende opgave.

Resultatet af de forskellige test

Placebo: Det viste sig at deltagere, der havde fået placebo i stedet for Ritalin, og en opgave, der krævede regulering, fik en større variation i deres reaktionstider: Efter gennemførelse af den første opgave blev deres reaktionstider mere svingende end tidligere. Disse svingende reaktionstider (RTV) tages som udtryk for ringe opmærksomhedskontrol og ringe selvkontrol. Den gruppe der løste en kontrol opgave, der ikke krævede regulering, havde ikke nogen ændringer af deres reaktionstider. Men for de to grupper, der havde fået Ritalin, fandt man ikke den tendens til øget variabilitet og svingende reaktionstider efter opgaverne var løst.

Medicineringen med Ritalin førte altså til at en krævende indsats ikke førte til en ustabil opmærksomhed. Det som forsøget viser er altså at dette ændrer sig sådan at, hvis patienten tager vil ritalin pris en for ens anstrengelser vil ikke være så voldsom. Det viser sig altså at Ritalin virker ved at modvirke ego-depletion, sådan at en stabil opmærksomhedskontrol bevares også efter at man har løst en opgave, der kræver regulering.

Med andre ord er daglig medicinering med ritalin pris en for normal selvkontrol for mennesker med ADHD. Dette betyder dog ikke at de af os, som savner selvkontrol bør begynde at tage Ritalin: “Metylphenidate er en kraftfuld psykoaktiv medicin, som kun bør tages når den er lægeordineret”, siger hjerneforskeren Chandra Sripada. “Vi ønsker at anvende denne forskning til bedre at forstå de hjernefunktioner, der fører til udmattelse af selvkontrol og de behandlingsformer, medicinske eller adfærdsmæssige, der ser ud til at kunne forebygge dette.”

En ny undersøgelse viser, at det i mange tilfælde ikke er gener og arv, som fører til ADHD, men hjernerystelser og andre former for mindre hjerneskader, der er årsag til diagnosen.
Når man ofte handler impulsivt [korsigtet], bliver der mindre plads til at handle planlagt. Impulsiv adfærd svækker derfor ens evne til at realisere langsigtede målsætninger.
Eksekutive funktioner opdeles normal i tre typer: a) hæmning, b) skift og c) arbejdshukommelse.
Energidrikke fører til hyperaktivitet
Det er hjernens eksekutive funktioner, der prioriterer hvilke opgaver, vi er fokuseret på at løse.
Ritalin for selvkontrol? Kort lunte og raserianfald, , stædighed og påståelighed, humørsvingninger, lavt selvværd, problemer med at organisere og overskue hverdagen er typiske tegn på ringe impulskontrol hos ADHD patienter. Så har behandlingsindsatsen med Ritalin en positiv effekt på impulskontrol? Ny forskning viser hvordan  metylphenidate (normalt markedsført som Ritalin) hindrer ego-depletion efter gennemførelse af en […]
ADHD eller Borderline? ADHD lidelsen og Emotionel ustabilitet deler hjernefysiologisk grundlag. Vil det så sige, at man kan se disse lidelser som variationer af de samme grundlæggende problemer?
ADHD viser sig at være forbundet med øget risiko for alkohol- og stofmisbrug. Er det også sådan at misbrugere ofte har ADHD?
bør personer med søvnproblemer overveje om der er grund til at se på ADHD-symtomer, der ofte har konsekvenser i form af ulykker, misbrug, ringe eksamensresultater, arbejdspladsproblemer, m.m.
previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.