fbpx

Rusmidler og afhængighed

Rusmidler og afhængighed

Du har sikkert hørt at stofmisbrug skyldes at stoffer kan påvirke dit lystcenter og skabe afhængighed. Hvilket mildt sagt er en noget forenklet version af det, vi ved om afhængighed. Omvendt så ved vi, at stort set alle de stoffer, som er kendt for at skabe afhængighed har en effekt på vores dopamin udløsning i hjernen. Det antages derfor, at vores risiko for afhængighed er knyttet til den indlæring, der sker når man påvirkes af stoffer og den dopamin, disse stoffer udløser i hjernen.

Og den grundlæggende mekanisme er at “noget repræsenterer noget andet”. Og at dette noget kommer til at virke stimulerende på vores hjerne, tilstand og adfærd. F.eks. at lugten af tobaksrøg kommer til at repræsentere muligheden for at drikke alkohol. Dette sikrer at vi langsomt bliver bedre i stand til opspore gode muligheder for at nå vores mål, hvad enten det er mere alkohol eller flere fisk.

Rusmidler og afhængighed

Det er afgørende fordel ved udviklingen af egnet adfærd i omgivelser, der kan variere en hel del. Men det åbner til gengæld for tilfælde af kortslutning, hvor vi bliver stærkt stimuleret af situationer, som kun fører til udgifter, fejltagelser, helbredsforringelser og social deroute. Nemlig indtagelsen af alkohol eller andre stoffer, der kan fremkalde en dopamin stimulering, der har den sædvanlige virkning på vores hjerne, men som ikke på nogen måde er forbundet med aktiviteter, der fremmer vores overlevelse af virkelig succes med vores arbejde eller succes i forhold til forplantningsmuligheder.

Hvad udløser dopamin?

Ved indtagelse af alkohol vil vores egen produktion af det beroligende, smetestillende og euphoriserende hormoner vi kender som endorphiner. Hvis vi skal være helt nøjagtige, så er det ikke endorphin der fremmes, men et signalstof der har samme funktion og virkning. Og effekten er helt tilsvarende. Den lettelse og den velvære der følger med en øget opiod produktion, vil blive taget som en succes opelvelse, blive fysiologisk fremhævet ved udskilelse af dopamin og på samme måde som ægte succesopelveser skabe en belønningsoplevelse, der fremmer vanedannelse omkring indtagelse af alkohol.

Dette fungerer helt uanset at der ikke er nogen nævneværdige relle fordele ved intagelse af alkohol. Det er nok for denne process at der er en succes opelvelse – som består af en kunstigt fremkalt endorphin reaktion – som belønnings systemet kan forsøge at etablere som en vane og procedure for at opnå mere af samme skuffe.

Efterhånden som disse oplevelser er blevet gentaget tilstrækkeligt mang gange vil der være en stærk korrelation mellem sød euphori og synet af kirsbærvin, guldbajere eller eksotisk indisk gin, alt efter hvad ens vaner viser sig at være. Det er herefter ikke op til “os selv” , at huske hvor forholdsvis overskuelig tilværelser forekommer efter 5 genstande. Det klarer vores limbiske hjerne for os, helt uden at vi anstrenger os. Det sker automatisk og uden at nogen selvkontrol indsats skubber på. Faktisk vil processen løbe i en grad at det kræver en del resourcer, at holde den relevante adfærd tilbage, når først at vi har færten af kirsbærvin. Ikke umuligt, men heller ikke let. 

Der er altså gode grunde til at vanedannelse kan føre os på vildspor så snart at vi kunstigt påvirker vores hjernefunktion ved at indtage enten stimulanser eller beroligende medikamenter. Deres velgørende effekt fører til arbitrær vanedannelse og skaber en udfordring for vores selvkontrol. 
Den oprindelige opfattelse af afhængighed byggede på en antagelse om at denne form for vanedannelse i sig selv er tilstrækkelig til at cementere os i et stofmisbrug, som ofte ikke kan komme ud af igen. Men der er en del ting der tyder på at dette system ikke i sig selv er tilstrækkelig forklaring på hvordan og hvorfor mange mennesker sidder fast i misbrug som er ekstremt selvdestruktivt. 

De mest iøjnefaldende problemer med denne forklaringsmodel:

Folk bliver typisk ikke misbrugere af at blive behandlet med smertestillende medicin, f.eks. vicoden, der har samme fysiologiske effekt som heroin. 

Mange af de soldater, som i Vietnam misbrugte heroin var kort tid efter hjemsendelse ikke længere fange i misbrug. Deres afholdenhed blev opnået uden at de indgik i nogen form for afvænning eller behandling. 

Mennesker der misbruger crack cocaine og har et højt forbrug, er stadigt rationelle omkring deres misbrug og vil vælge kontanter frem for stof-doser, når det passer bedre til deres aktuelle behov. (Carl Hart). 

Tilbage står at de stadig er forholdsvis korstigtede i deres valg og ofte fungerer dårligt på en lang række punkter, der er relateret til balancen mellem kortsigtede og langsigtede interesser: Ringe uddanelse, dårlig økonomi, ringe helbredsadfærd m.m.

De klarer sig også markant dårligere end ande med lav indkomst og dårlig økonomi når man udsætter dem for en såkaldt “delay discounting” test, der viser hvordan ens balance er mellem kort- og langsigtet adfærd. 

Delay Discounting er lidt som en avanceret form for marshmallow test: Man bliver bedt om at vælge mellem en god mulighed “her og nu” og en ringere mulighed senere. F.eks. 700 $ nu eller 1000 $ om en måned. Ved at variere beløb og længden af udsættelsen får man en kurve for hvordan en testperson forvalter balancen mellem kort og langsigtet vinding. Og for folk med en afhængigheds diagnose (SUD) ser det ikke så godt ud. De klarer sig dårligere en mennesker med en diagnosticeret personlighedsforstyrrelse og dårligere en folk, der bare har tilsvarende dårlig økonomi. 

Så misbrugere viser sig at tænke impulsivt, kortsigtet og derfor mere eller mindre selvdestruktivt. Det er ikke nogen specielt opsigstvækkende nyhed. Men det er heller ikke noget der på nogen måde bekræfter den almindelige opfattelse af, at det er belønning eller lykke, der skaber afhængighed. 

Rusmidler og afhængighed

Paradigmeskift i forståelsen af afhængighed

Cannabis forbrug og afhængighed

Alkoholafhængighed og genetisk sårbarhed

iRISA modellen for alkohol og stofmisbrug

Cannabis skader hos unge

[Promiskuøs] seksuel adfærd og misbrug

Komorbiditet mellem borderline og misbrug

Forskellige former for misbrug har samme årsager

Komorbiditet mellem borderline og misbrug

previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

Dopamin relaterede artikler:


Dopamin neurotransmitter og personlighedstræk

Dopamin virkning og motivation

Dopamin udløsning

Rusmidler og afhængighed

Dopamin, anhedoni og depression

Ekstrovert

Overspisning – hjælp og rådgivning [Fedme]

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper