Selvværd –  Bevidsthedens Immunsystem

 

Selvværd –  Bevidsthedens Immunsystem

 

Den Amerikanske psykologi Nathaniel Branden har skrevet en lang række bøger om hvordan man skal forstå og udvikle sit selvværd.

 

 

Definition af selvværd

Fuldt udviklet er selvværd oplevelsen af, at vi er skikket til livet og til livets fordringer. Mere specifikt er selvværd:

  1. Tillid til vore evner til at tænke, tillid til vore til at håndtere livets grundlæggende udfordringer,
  2. Overbevisning om vores ret til at leve succesfuldt og lykkeligt, følelsen af at fortjene, være værdig og berettiget til at gøre vore behov og ønsker gældende, og nyde frugterne af vore anstrengelser.

 

Det grundlæggende mønster:

“Det afgørende ved denne overbevisning angående en selv ligger i, at den ikke bare er en bedømmelse eller følelse: Den er en motiverede faktor. Den inspirerer til handling.

På den anden side er den direkte påvirkelig over for hvordan vi handler. Kausaliteten går i begge retninger. Der er en kontinuert tilbagekobling mellem vore handlinger i verden og vores selvværd. Niveauet af vores selvværd influerer på, hvordan vi handler, og vore handlinger påvirker vores selvværd.”

Hvis jeg stoler på mit tankesind og mine afgørelser vil jeg være mere tilbøjelig til at fungere som et tænkende væsen. At udøve sine intelligensmæssige færdigheder, at være passende bevidst om sine aktiviteter, gør livet lettere og mere positivt. Dette forstærker tilliden til tankesindet. Hvis jeg mistror mine tanker og vurderinger vil jeg være tilbøjelig til at være mentalt passiv og være mindre bevidst om mine aktiviteter end nødvendigt og være mindre udholdende i tilfælde af vanskeligheder. Hvis mine handlinger fører til skuffelser eller smertelige resultater, føler jeg mig berettiget i min mistillid til mit tankesind.

Hvis jeg respekterer mig selv og fordrer at andre behandler mig respektfuldt, sender jeg signaler ud og handler på en måde, som øger sandsynligheden for, at andre vil reagere med respekt. Når de gør det, bekræftes og forstærkes min oprindelige opfattelse.

Hvis jeg mangler selvrespekt og følgelig accepterer andres despekt, misbrug og udnyttelse af mig som naturlig, vil jeg automatisk signalere dette og nogle mennesker vil behandle mig i overensstemmelse med min egen selvvurdering.

Værdien af selvrespekt ligger ikke alene i det faktum, at det tillader os at føle os bedre tilpas, men det tillader os at leve bedre – at reagere på udfordringer og muligheder mere resourcesfuldt og mere bestemt.

 

selvværd

 

Selvværdets indflydelse

Et sund selvværd korrelerer med (optræder ofte sammen med): rationalitet, realisme, intuitivitet, kreativitet, uafhængighed, fleksibilitet, evne til at håndtere forandringer, villighed til at indrømme (og rette) fejltagelser, velvillighed, god-vilje og samarbejdsvilje.

Lavt selvværd korrelerer med: irrationalitet, forblændelse i forhold til virkeligheden, rigiditet, frygt for det nye og ukendte, overdreven konformitet, overdreven oprørskhed, tendens til at være i forsvarposition, overtilpasning (behagesyge), overkontrolerende adfærd, frygt for fjendtlighed eller fjendlighed over for andre.

Jo højere selvværd, jo mere åben, ærlig og passende vil vor kommunikation med omgivelserne blive, fordi vi tror at vore tanker har værdi og derfor sætter pris på klarhed i stedet for at frygte den.

Jo højere vores selvværd er, desto mere er vi disponeret for at skabe nærende forhold i stedet for dysfunktionelle forhold.

Der er en tendens til at vi vil føle os mere veltilpas i selskab med mennesker hvis selvværd er på et niveau, som svarer til vort eget.

Jo sundere vores selvværd er, desto mere er vi disponeret for at behandle andre med respekt, velvilje, fairness og god vilje. Vi anser dem ikke for at være en trussel, men har den selvrespekt, der er grundlaget for respekt for andre. Højt selvværd korrelerer med lykkelighed, ligesom lavt selvværd korrelerer med ulykkelighed.

 

Kærlighed

Der er ikke nogen større hindring for romantisk lykke end frygten for at man ikke fortjener kærlighed og at det er min skæbne altid at blive såret.

Hvis jeg mangler respekt for og fornøjelse ved hvad jeg er, vil jeg ikke have ret meget at give – borset fra mine uopfyldte behov. I min emotionelle fattigdom har jeg en tendens til grundlæggende at se andre menesker som kilder til anerkendelse eller det modsatte. Jeg værdsætter dem ikke efter hvad de er i sig selv. Jeg ser kun, hvad de kan være for mig og gøre for mig. Jeg leder ikke efter mennesker, som jeg kan beundre og med hvem jeg kan dele livets oplevelser og fornøjelser. Jeg leder efter mennekser som ikke vil fordømme mig – og som jeg måske kan gøre indtryk på med den face, som jeg præsenterer verden for.

Min evne til at være elsket forbliver uudviklet. Dette er en af grundene til at forhold så ofte mislykkes – ikke fordi visionen af romantisk kærlighed er grundlæggende irrationel, men fordi selvværdet, der skal til for at skabe forholdet ikke er til stede: Jeg forsøger at elske, men fundementet af indre sikkerhed er ikke til stede. I stedet er der frygt for at være dømt til smerte og ensomhed, som fører til enten at jeg indleder et umuligt forhold eller at jeg saboterer forholdet ved at forlange umulige forsikringer om kærlighed, ved at udtrykke irrationelle ejerfornemmelser, ved at gøre små friktioner til store katastofer, ved at forsøge at kontrolere genem underkastelse eller dominans, ved at finde måden, hvorpå jeg kan afvise min partner før hun har afvist mig.

Mange menneskers tragedie er, at givet valget mellem at opleve, at deres lykke holdes på et passende trygt niveau og så at udnytte en mulighed for at blive virkeligt lykkelige, vælger de at forblive i den trygge vedligeholdelse af frustration.

Det ville være svært at nævne et mere sikkert tegn på lavt selvværd end trangen til at anskue en eller anden gruppe, som værede mindreværdige.

Erkendelsen af manglende selvværd fører til selvdestruktiv adfærd.

En strålende intelligens er ikke noget værn mod selvdestruktivitet, begavede mennesker med lavt selvværd handler mod deres egen interesse hver dag.

Selvværdet eller selvvurderingen skaber en række implicitte forventninger til, hvad der er muligt og passende for os. Disse forventninger har en tendens til at generere de handlinger, som gør forventningerne til realiteter. [Energi følger tanken] Og disse realiteter forstærker og bekæfter de oprindelige overbevisninger. Selvværd – højt eller lavt – er en kilde til selvopfyldende profetier.

Selvopfattelsen er skæbnebestemmende. Eller mere precist, den har en tendens til at blive det. Vores selvopfattelse er hvem og hvad vi anser os selv for at være – bevidst og ubevidst -, vore fysiske og psykologiske træk, vores fortrin og mangler, vore muligheder og vore begrænsninger, styrker og svagheder. Vore selvopfattelse inkluderer vores selvværd, men er mere omfattende. Vi kan ikke forstå en persons adfærd uden at forstå den selvopfattelse, som ligger bag den.

 

Lavt selvværd sætter os i et fjendligt forhold til vore eget velbefindende

Et lavt selvværd kan afsløre sig som et dårligt valg af partner, en kariere der ikke komme nogen vegne, aspirationer, der på en eller anden måde altid bliver saboteret, lovende ideer, som dør i fødslen, en mystisk mangel på evne til at nyde succes, destruktive spise- og leve-vaner, drømme som aldrig opfyldes, kronisk angst eller depression, konstant lav modstandsdygtighed over for sygdom, afhængighed af stoffer eller stimulanser, en umættelig tørst efter kærlighed og anerkendelse, børn, som ikke lærer noget om selvrepekt eller glæden ved livet. Kort sagt et liv som opleves som en lang række af nederlag. Et liv hvis eneste trøst kunne være et motto eller mantra der siger: “Ok – hvem er i det hele taget lykkelig?”

Lavt selvværd giver en tendens til at være mere påvirket af begær efter at undgå smerte end efter at opleve glæde. Det negative har en større indflydelse end det positive. Hvis vi ikke tror på os selv – hverken på vore effektivitet eller godhed – er universet et skræmmende sted.

Et sund selvværd garanterer ikke, at man aldrig vil lide af angst eller depression under svære livsomstændigheder, men det gør en midre sårbar og bedre rustet til at “komme igen”, håndtere og hæve sig over vanskelighederne. Mennesker med højt selvværd kan helt sikkert blive slået ud af overvældende problemer, men de er hurtigere til at samle sig selv op igen.

Et højt selvværd udtrykker sig også ved, at man kan fastholde at vanskeligheder altid i sidste ende kan overvindes, ved at man kan bevare en vis (morbid?) humoristisk sans for situationen, at man kan fastholde at følelsen af, at et nederlag truer, kun er midlertidig og at denne føelelse – givet en fortsat vedholdende indsats – vil blive vendt til en følelse af succes, om ikke på det ydre plan, så i hvert fald på det indre. Udholdenhed er således en væsentlig komponent i selvværdet: Selvværd giver udholdenhed, udhodenhed fører til øget selvværd.

 

For højt selvværd?

Er det muligt at få et for højt selvværd? Selvværd bliver nogen gange forvekslet med en tendens til at prale eller med arrogance, med disse træk er ikke resutltatet af et højt selvværd men derimod af et lavt selvværd. Mennesker med et højt selvværd er ikke disponeret for gøre sig til bedre mennesker end andre; de søger ikke at bevise deres værd gennem sammenligning med en ydre målestok. Deres glæde ligger i at være den de er, ikke i at være bedre end nogen anden.

Mennesker med lavt selvværd kan ofte føle sig utilpas i selskab med mennesker, der har et højere selvværd og vil måske føle sig krænket og bemærke at “de har for højt selvværd”, men de udtaler sig i virkeligheden om sig selv!

 

Når intet er (godt) nok

“Hvis mit mål er at bevise at jeg er “god nok” vil projektet fortsætte i al evighed, fordi slaget allerede blev tabt den dag, da jeg indrømmede at spørgmålet var diskutabelt.”

“Hvorfor er smerten ved mine nederlag så meget mere intens og varig end glæden ved mine sejre, selv om der har været så mange flere sejre end nederlag?”

Når vi har et velfungerende selv, er vi motiveret af glæde, ikke af frygt. Vi stræber efter lykke, ikke efter at undgå lidelse. Målet er at udtrykke vores selv, ikke at trodse, undgå eller at retfærdiggøre vores selv.

Forsigtig: Ligesom der er forkert at fornægte selvværdets betydning, er det også forkert at overvurdere dets betydning: Selvværd er ikke det eneste som er nødvendigt for at sikre os et liv, hvor vi danser fra den ene ekstase til den anden – et veludviklet selvværd er en betingelse for vores velbefindende, men ikke den eneste betingelse og ikke en tilstrækkelig betingelse. Et højt selvværd er ikke nogen garanti for et tilfredstillende liv, men manglen på selvværd garanterer et vist mål af angst, frustration eller fortvivlelse. Bortset fra de ydre omstændigheder, som kan være mere eller mindre gunstige, så er der en række indre faktorer som influerer på vore muligheder: energi, intelligens, handlekraft og ambition. Ambitionsniveauet er i modsætning til hvad nogen påstår, ikke ligefremt proportionalt med selvværdet: Ambitioner kan være drevet af negative emotioner såvel som af positive, som f.eks. når et menneske er drevet af frygt for at miste kærlighed eller status mere end af glæden ved at udtrykke sig.

Højt selvværd er ikke nogen erstatning for et tag over hovedet eller mad i munden, men det forøger chancen for, at man vil finde frem til en måde, at opfylde disse behov på.

Jo flere valg og beslutninger vi er nød til at træffe på et bevidst niveau, jo større er vores behov for et højt selvværd. Hvis vi mangler et tilstrækkeligt selvværd kan valgmulighederne i vores moderne liv være skræmmende.

 

Kilder:

 

Nathaniel Branden: The psychology of Self-Esteem