Selvværd – øvelser

Selvværd – øvelser

Den amerikanske psykologi Nathaniel Branden har fokuseret på udviklingen af selvværd som det mest centrale og den vigtigste målsætning i hans arbejde:  Hvordan kan man optræne sit selvværd? Hvad skal man i praksis gøre for at ens selvværd udvikler sig til at blive højt og stabilt? Hvilket mønster af handlinger må tillægges? Hvad er dit ansvar og dine muligheder som voksen? Hvad må et barn lære at gøre, hvis han eller hun skal kunne opnå et højt selvværd?

I sine metoder til opnåelse ag et højere selvværd sætter Branden fokus på praksis, det vil sige på fysiske eller mentale handlinger. Dette fordi alle værdier – også værdien af selvværd – fordrer handling for at kunne opnås, enten fysiske eller mentale, men under alle omstændigheder selvgenererede og selvopretholdende/selvstøttende.

Hvis et menneske gennemgår psykoterapi i hvilken irrationelle angstformer og blokeringer fjernes vil konsekvensen være at han eller hun manifesterer mere af den adfærd som støtter selvet. Men det er personens handlinger som er afgørende. Det som afgør niveauet af sellværd er hvad individet gør i forhold til sin viden og sine værdier. Og da fysiske handlingerer en refleksion af mentale handlinger er det de interne processer der er afgørende.

selvværd- øvelser

 

Mange mennesker lider så meget skade i deres tidlige liv, før selvet er fuldt udviklet, at det er umuligt at udvikle et sund selvværd uden intensiv psykoterapi. Men selv om forskningen viser, at en af de bedste nåder at opnå sundt selvværd på, er at have forældre som har et sundt selvværd, så viser den også at det ikke er nogen garanti. Der findes mennesker som tilsyneladende er blevet eksemplarisk opdraget med kærlighed og respekt, men som alligevel er usikre som voksne. Og der findes mennske som kommer fra en forfærdelig baggrund, opdraget af voksne som gjorde alting forkert, og aligevel klarede de sig godt i skolen, etablerede gode og stabile forhold, og har en stærk følelse af deres værdighed og værdi, og som voksne opfylder alle kriterier for højt selvværd.

Ikke desto mindre er det sikkert, at hvis man lever i et sundt menneskeligt miljø, i hvilket reaiteter respektes, hvor folks adfærd er forudsigelig og konsistent, er det langt lettere at holde ved i sine bestræbelser på at være rationel og produktiv, end hvis signalerne hele tiden skifter, hvis intet synes virkeligt, hvor fakta benægtes, og hvor bevidsthed straffes. Sådanne familier er dysfunktionelle fordi de skaber forhindringer for udviklingen af den rette brug af sindet og intellektet.

Som voksne individer kan vi ikke omskabe os selv, vi kan ikke omgøre vores barndom med andre forældre. Nogle vil selvfølgelig have brug for at overveje psykoterapi. Men bortset fra den mulighed, kan vi spørge: Hvad kan jeg idag gøre for at øge mit selvværd? Mens vi måske ikke kender alle de biologiske faktorer som påvirker graden af selvværd, så kender vi en del til specifikke (viljesmæssige) praksisformer, der kan øge eller reducere selvværdet.

Det vil vise sig at vi, uanset hvilken historie vi har, kan gøre en hel del, hvis vi forstår hvad et højt selvværd er og forstår den praksis, som det hviler på. Der er to grunde til at denne viden er vigtig: For det første er det nødvendigt, at vi ved hvilke specifikke praksisformer, der fører til et højere selvværd. For det andet, hvis vi arbejder med andre mennesker og ønsker at støtte deres selvværd, at inspirere dem og kalde det bedste frem i dem, har vi behov for at hvilke specifikke praksisformer vi søger at nære og facilitere.

Branden anfører – som en sidebemærkning til forældre, lærere, psykoterapeuter og ledere, der læser hans bog for at få indsigt i hvordan selvværd i andre støttes – at man under alle omstændigheder bør starte med sig selv. Hvis man ikke forstår den interne dynamikk i arbejdet med selvværd – hvis man ikke gennem direkte oplevelse har lært, hvad der øger eller reducerer ens selvværd – vil man ikke have den fortrolige forståelse, som er nødvendig for at kunne give et optimalt bidrag til andres udvikling af selvværd.

Branden har i bogens materiale inkluderet en række selvværd øvelser: sætningsfuldendelses opgaver, der skal give læseren en mulighed for at arbejde videre med og integrere ideerne om “de seks søjler…” i deres daglige liv. Branden mener desuden, at andre psykolger og psykiatere gennem brugen af sætnings­fuldendelses-­øvelserne vil kunne efterprøve hans seks praksisformer og afgøre for sig selv, om de er de vigtigste kilder til øget selvværd.

Da selvværd er en konsekvens, et produkt af intert genererede praksisformer, kan vi ikke arbejde på selvværdet direkte, hverken vores eget eller nogen andens. Vi må vende os mod kilderne til selvværd. Hvis vi forstår hvad disse prasisformer består i kan vi engagere og forpligte os til at initiere dem i os selv og til at facilitere, anspore og tilskynde andre til at gøre det samme.

 

Kilde

Nathaniel Branden: The Six Pillars of Selfesteem