Splitting og Borderline

 

Splitting er en forsvarsmekanisme, som er specielt problematisk og selvdestruktiv. Splitting begrebet stammer fra psykodynamisk teori og psykodynamisk behandling for borderline personlighedsforstyrrelse. Splitting er den vigtigste form for forvrængning og består i en opfattelse, der bedre beskytter ens følelser mod smerter og traumer.

splitting borderline

 

Dynamisk psykoterapi for borderline

 

Dynamisk psykoterapi er de typer af psykoterapi, der bygger på Freuds psykoanalyse og senere biddrag fra hans arvetagere, f.eks. Jung, Fromm, Kernberg og Kohut. Betegnelsen ‘psykoanalyse’ bruges om Freuds oprindelige bahandlingsmetode, der med få og små avigelser stadig praktiseres af nogle terapeuter. Andre behandlingsmetoder, der er udviklet på basis af psykoanalytisk behandling kaldes samlet for ‘psykodynamisk’ behandling. Dette i modsætning til f.eks. eksistentialistisk, kognitiv eller adfærdsteoretisk behandling, der har sit grundlag og udgangspunkt andre metoder, traditioner og teorier. Dialektisk Adfærds Terapi har elementer fra alle disse forskellige bidrag og man kan måske forvente at der vil ske en øget sammensmeltning af disse traditioner over tid.

Centralt i den psykodynamiske forståelse af borderline symptomer er begrebet om *forsvarsmekanismer*: Freuds oprindelige tre-deling af mennesket psyke – id, ego og super-ego – gav anledning til en central rolle for ego: En delikat mediering mellem den omgivende praktiske og sociale virkelighed og den boblende pøl af indre drifter, som id repræsenterer. Eller mere enkelt: Opgaven betstår i at harmonisere så godt som muligt mellem emotionelle behov og de praktiske eller sociale omstændigheder, som man befinder sig i.

Forsvarsmekanismer udgør centrale elementer i løsningen af denne opgave. Det er ved brug af forsvarsmekanismer, at man kan hindre de værste følelsesmæssige smerter eller traumer. Man kan f.eks. hindre en ubærlig smerte over tabet af en søns død som soldat, ved at benægte sandheden, forestille sig at der må være sket en fejl og at han nok er såret, forsvundet, taget til fange eller at der er sket en forveksling af navne. Eller man kan forhindre en dyb skam efter at have gjort noget som strider mod ens egne normer for god opførsel, ved at rationalisere sine handlinger: Man var i virkeligheden motiveret af angst for sit liv og gjorde derfor kun det nødvendige.

Som man let kan se, så har forsvarsmekanismer meget til fælles med det, som en kognitiv terapeut ville kalde coping strategier eller coping mekanismer: Det er en klar målsætning, attraktion eller et formål med ens forståelse. Men psykodynamisk teori siger desuden at forsvarsmekanismer:

  • Altid Motiveret af følelser eller drifter
  • Typisk er motiveret af ønsker om at undgå voldsomme traumer eller eftervirkninger af traumer
  • Typisk ikke en bevidste, erkendt, eller kontrolleret strategier

 

Dette betyder at begrebet om forsvarsmekanismer ikke er det samme som det begreb om coping strategier, der bruges i kognitiv terapi eller DAT. Disse strategier er typisk helt bevidste, valgte og rettede mod konkrete praktiske målsætninger og gennemføres ofte i modstrid med den aktuelle emotionelle tilstand, og er altså ikke motiveret af denne.

En anden forskel er at man i kognitiv terapi ofte sigter direkte på at erstatte primitive og selvdestruktive forsvarsmekanismer med ‘færdigheds-præget’ adfærd. Og i mange tilfælde vil man gennem færdighedstræning direkte undervise i og træne brugen af færdigheder, der kan erstatte de selvdestruktive metoder, der skaber problemer for klienten.

Den ønskede udvikling går fra brug af umodne og primitive forsvarsmekanismer til brug af modne ‘højere’ forsvarsmekanismer. Disse anses for at være mindre selv-destruktive, mere pro-sociale og er et centralt udtryk for en moden personligheds udvikling, men stadig udtryk for indre drifter og psykologiske behov.

Splitting udgør en vigtig primitiv forsvarsmekanisme for borderline klienter: Brug af splitting som forsvarsmekanisme er ofte et tegn på dybe og omfattende problemer af den type, der kan føre til en borderline diagnose. Eller man kan sige at borderline klienter ofte udviser et så ringe funktionsniveau, at splitting præger deres håndtering af konflikter, smerter, frustrationer og forståelser. Af samme grund ser man ofte på graden af splitting som et mål for funktionsniveau hos borderline klienter.

 

Splitting og forvrægning som forsvarsmekanisme

 

Forvrængede opfattelser (image distortion) udgør et sæt af forsvarsmekanismer, der har det til fælles at de bygger på en ringere opfattelse af den omgivende virkelighed, der har mindre sammenhæng og udgør en langt mindre nuanceret opfattelse af ens situation.

Splitting er den vigtigste form for forvrængning og består i en opfattelse af problematiske elementer i omgiveselserne, der er isoleret fra andre fakta, sådan at det i højere grad er muligt at mistolke, under- og overdrive træk og dermed give bestemte elementer i omgivelserne en opfattelse, der bedre beskytter ens følelser mod smerter og traumer.  Denne isolering af disse elementer giver ofte anledning til at træk ved disse bliver opfattet som værende meget ekstreme.

Når tolkninger sker uden en klar opfattelse af konteksten, vil det være vanskeligt at undgå ekstreme tolkninger: Formildende omstændigheder, alternative forklaringer, nuancer og forbehold henter ofte deres forklaringskraft fra omstændigheder, der ikke er helt så centrale eller tydelig for objektet “i sig selv”. Hvis man f.eks. ikke medtager en forståelse af opvækst, udgangspunkt, pligter eller ansvar, så kan en persons handlinger langt lettere tolkes som udtryk for egoisme, ondskab, narcissisme eller racisme.

Det er f.eks. typiske lettere for en politisk fløj at se den anden fløjs ledere som egoistiske, narcissistiske eller psykopatiske personer. Og omvendt. Det er også langt lettere at forestille sig at en ny ven, en ny kæreste, en ny terapeut eller Billie Eilish er svaret på alle ens problemer. Lige indtil selfølgelig, at man opdager, at ens nye ven har stemt på Stram Kurs, at ens nye kæreste ofte har dårlig ånde eller prutter i sengen og at Billie Eilish har en milliard andre fans. Eller at man opdager, at selv en perfekt terapeut ikke kan tage de svære valg for én.

Man kan sige at forvrængning kun er en af mange forskellige former for forsvarsmekanismer, men det er klart at en strategi, der baserer sig på at man opnår en ringere forståelse af den verden man forsøger at navigere gennem, nødvendigvis må få en række alvorlige omkostninger.  Det er dette, der gør splitting til en ekstremt dysfunktionel og selvdestruktiv forsvarsmekanisme: Den er baseret på en fortsat ringere opfattelse af omgivelserne og derfor en ringere evne til at navigere livets forskellige valg.

 

Brug af splitting Før beh. 2 år 4 år 6 år 8 år 10 år 12 år 14 år 16 år
Borderline 3,4 2,7 2,8 2,8 2,7 2,7 2,6 2,6 2,6
Personlighedsforstyrrelser i øvrigt 2,5 2,3 2,5 2,3 2,7 2,4 2,2 2,4 2,2

      Heldigvis viser det sig at behandling har en effekt. En meget grundig undersøgelse har kortlagt effekten af behandling i forhold til brugen af splitting som forsvarsmekanisme. Man målte brugen af splitting for borderline klienter og sammenlignede med brugen af splitting hos klienter med andre typer personlighedsforstyrrelser. Man fandt en kraftigt øget brug af splitting hos borderline klienter, men også en gradvis reduktion af denne brug oven en årrække efter behandling. Man kan tilskrive en del af denne reduktion til effekten af behandling, men der er også et generelt mønster af aftagende symptomer med stigende alder og modenhed, som forklarer en del af den positive udvikling.        

Kilder:

  Mary C. Zanarini, Frances R. Frankenburg og Garrett Fitzmaurice (2013): Defense Mechanisms Reported by Patients With Borderline Personality Disorder and Axis II Comparison Subjects Over 16 Years of Prospective Follow-Up: Description and Prediction of Recovery  

previous arrow
next arrow
Slider





Camilla Berg Kristensen
Psykolog Lyngby med fokus på stress og trivselsproblemer - venlig og kompetent
Psykolog Tine R. Holmegaard
Mit fokus er at være hjælpsom for dig og støtte dig til at indgå i de relationer, som er betydningsfulde for dig, bidrage til at udvikle dig og støtte dig i at forvalte dig selv i det, som du står i.
Christoffer Kølgaard
Visionen med klinikken er overordnet set at gøre en forskel for andre mennesker.
Psykolog Ane Aakerlund
Jeg har en stor ekspertise i arbejdet med særligt sensitive børn, unge, voksne og pårørende
previous arrow
next arrow
Slider
MediaCreeper