Tilknytningsmønster og sociale medier

En undersøgelse har fundet en stærk association mellem en individers tilknytningsmønster og deres brug af sociale medier.

Der kan være stor forskel på graden af ængstelige træk og tendenser til undgåelse, og dette som samlet kaldes ængstelige, evassive træk giver udslag i alle slags social adfærd. Og herunder vores færden på sociale medier.

Ens personlige tilknytningsmønster menes at påvirke både forholdet mellem børn og deres forældre og senere forholdet til partner eller ægtefælle. Men det viser sig nu at det også præger vores håndtering af en bredere kreds af venner og bekendte. Professor Omri Gillath, der har stået for undersøgelsen siger at “…disse fund viser at man kan forudsige strukturen af folks sociale netværk og den tilgang folk har til at pleje deres netværk.”

Tilknytning er en intens følelsesmæssig binding, som spiller en stor rolle i vores forhold.

Tilknytningsteori er et redskab til at beskrive hvordan mennesker skaber tætte forhold og tilknytninger til deres nærmeste. Det er altså en måde at kortlægge hvilken “stil” vi vælger i håndteringen af vores relationer, og hvordan tænker, føler og agerer i tætte forhold. Dette “tilknytningsmønster” påvirker naturligt nok også udviklingen af forhold og vores følelsesmæssige process i et forhold. For eksempel vil det påvirke vores brug af emotionel regulering, om vi oplever at have en sikker eller en usikker tilknytning til en person. Med en usikker tilknytning, vil der være en mindre grad af tillid, og en større oplevelse af afstand.

De som har tendenser til evassive træk vil således typisk udvise mindre tillid, holde større afstand, nedtone betydningen af følelser og nedtone betydningen af forhold. Omvendt vil de med ængstelige tendenser til være fokuseret på risikoen for afvisning, forladelse og typisk føle sig mere overvældet af følelser. Hvis man ligger lavt for begge træk – og altså har et sikkert tilknytningsmønster – vil man typisk have langvarige, stabile, givende og trygge forhold.
Man undersøgte også hvordan folk vælger at starte, vedligeholde eller afslutte deres forhold. For nogle er det tilsyneladende let at starte nye forhold. Og at vedligeholde dem og “holde kontakten ved lige”. For andre kan det være lang mere vanskeligt eller langt mindre sandsynligt, at det sker.

Tilknytningsmønster og sociale medier

Evasive træk og brug af sociale medier

Når man undersøger hvor tæt folk oplever forholdet til deres nærmeste, så får man et mål for deres tilknytningsmønster. Man kan også undersøge, hvor mange gange dagligt man sørger for at have kontant med de nærmeste i kredsen.

Man kan også se på hvilke funktioner folk i netværket udfylder. Hvis man f.eks. både er politisk aktiv sammen og løbetræner sammen, så vil man tale om “mulitiplekse” relationer. Altså at de samme personer udfylder forskellige roller i ens liv. Det kan også være tilfældet, hvis de samme personer både har en rolle i forhold til praktiske behov og i forhold til emotionelle behov. Jo flere roller man har i hinandens liv, jo højere multiplicitet og jo mere oplever man at få ud af at være en del af netværket.

Man så også på hvilke konsekvenser det har at man er ængstelig eller evasiv i sine tilknytninger. Hvis man er mere ængstelig eller evasiv vil man typisk opleve mindre udbytte af at være en del af netværket. Således fandt man at både ved ængstelige og evasive træk havde svagere tilknytninger. Og de som er meget præget af evasive træk typisk oplever en mindre grad af multiplicitet i deres relationer.
En anden iagttagelse var at styrken af ens tilknytning påvirker tendensen til at vedligholde kontakten: Jo mere ængstelig og jo mindre evasiv ens tilknytningsmønster er, jo mere gør man for at holde kontakten ved lige. Specielt i situationer, hvor man oplever utryghed.

Ens typiske tilknytningsmønster kan forudsige tendenser i denne retning: De ængstelige havde en mindre tendens til at ville afslutte forhold og var ofte bekymrede for om de ville blive afvist eller forladt. De har også et større ønske om tæthed, hvilket også kan forklare, hvorfor de i mindre grad ønskede at afslutte forhold. Men det viste sig også, at de faktisk oftere oplever brud end andre, hvilket man forklarer som et udslag af, at deres ængstelige stil har en tendens til skubbe andre på afstand.

Tilknytningsmønstre kan også forudsige vores adfærd på sociale medier. Dette har forskerne undersøgt ved at interviewe en række personer om deres relationer til deres Facebook kontakter. Man spurgte f.eks. om antallet af deres faceboook-venner, hvor tæt de oplevede disse relationer, og hvilke roller disse kontakter udfylder. Forskerne fandt at jo flere venner man har i sit netværk, jo svagere er tilknytningen og multipliciteten for hver af dem. Det er altså en omvendt proportionalitet mellem størrelsen og kvaliteten af ens sociale netværk.

Evasiv og ængstelig betydning

Evasiv betydning: Undvigende eller undgående. Angiver adfærd og holdninger, som søger at forebygge de problemer eller uønskede resultater, som er angivet i angstfyldt eller bekymret tænkning. Det er typisk tale om et negativt udgangspunkt, hvorfra bekymret og risiko-fokuseret tænkning omsættes i passiv undgående adfærd og passive, undgående holdninger og udtryk.


Ængstelig betydning: Præget af angst, frygt, bekymring, nervøsitet. Angiver dels tendenser til at opleve frygt og angst, men også til en emotions-fokuseret tænkning med fokus på negative konsekvenser og negative oplevelser. Ængstelighed er desuden forbundet med undgående, evasiv adfærd, typisk ængstelig passivitet.


Ungåelse og  tilknytningsmønster betydning


Undgåelse betydning: Tendens til at fravælge adfærd, der kan tænkes at føre til negative oplevelser. I klinisk psykologi ses undgåelse som et udtryk for angst og angst-indlæring. I klinsk pyskologi forstås ungåelse mere snævert og specifikt end bare et heldigt eller ønsket alternativ. I stedet er det et mere specifikt adfærdstræk knyttet til og motiveret af angst-oplevelser. Undgåelse indgår sammen med oplevelser af angst i rækken af symptomer, der indikerer en angstlidelse, typisk i formuleringer som ‘angst eller undgåelse’ af f.eks. menneskemængder.

Undgåelse ses f.eks. i forbindelse med social angst, der kan medføre en isoleret tilværelse med reduceret kontakt til omverdenen. Undgåelse kan også være mere specifik, f.eks. undgåelse af opmærksomhed i grupper (taler eller præsentationer), undgåelse af slanger, edderkopper, hunde, bakterier, virus og andre smitte-kilder. Undgåelse ses som det adfærdsmæssige udtryk for angst og fordi undgåelse ofte udgør et praktisk alternativ til oplevelser af angst.

Tilknytningsmønster betydning: Tilknytningsmønster er et udtryk der stammer fra tilknytningsteori. Dette er en gren af psykologisk forskning, der fokusere på adfærden hos børn, der efterlades i en utryg situation eller ‘strange situation’. Dette blev afdækket ved at mødre efterlod deres barn i et forsøglokale med en fremmed person. Observationer af barnet adfærd i denne situation tages som udtryk for den tilknytning, der er etableret til moderen.


Kilder:

Omri Gillath, Gery C. Karantzas, Emre Selcuk (2017): A Net of Friends: Investigating Friendship by Integrating Attachment Theory and Social Network Analysis

ScienceDaily (2017): Psychologists say our ‘attachment style’ applies to social networks like Facebook

Udforsk Sindet (2018): “Jeg har ikke brug for mor”: undvigende tilknytning hos børn

previous arrow
next arrow
Slider

Christoffer Kølgaard – Den Krøllede Hjerne

Visionen med klinikken er overordnet set at gøre en forskel for andre mennesker.

Psykolog Ane Aakerlund

Jeg har en stor ekspertise i arbejdet med særligt sensitive børn, unge, voksne og pårørende

Psykolog Tine R. Holmegaard

Mit fokus er at være hjælpsom for dig og støtte dig til at indgå i de relationer, som er betydningsfulde for dig, bidrage til at udvikle dig og støtte dig i at forvalte dig selv i det, som du står i.

Berg Psykologi

Psykolog Lyngby med fokus på stress og trivselsproblemer - venlig og kompetent

previous arrow
next arrow
Slider