fbpx

Væmmelse og selvmotivering

Selvmotivering kan spille en afgørende rolle i personlige projekter og specielt i alle forsøg på at ændre sin vanemæssige adfærd. Hvis man f.eks. har behov for at ændre sin adfærd i forhold til alkohol eller rusmidler, så er selvmotivering en afgørende faktor. Væmmelse viser sig at spille en overraskende rolle i effektiv selvmotivering og ændringer af adfærd og vaner. 

væmmelse giver en anderledes temperaturfordeling i kroppen
Væmmelse (disgust) giver en anderledes følelse af aktivering forskellige steder i kroppen sammenlignet med frygt (fear) og andre tilstand.

Væmmelse og frygt

Væmmelse bliver ofte blandet sammen med frygt. F.eks. kan man gøre det i forhold til rod eller kaos: “Han er tydeligvis bange for at have for meget kaos i sit liv”. Altså at en høj grad af orden eller system er udtryk for at en person er ekstra bange for kaos og derfor ekstra motiveret til at skabe orden i sit liv.

Dette er måske en lidt forvirret sammenblanding, men ofte er det en måde at udtrykke sig på, som er motiveret af at “frygt” er betydeligt mere pejorativt opfattet end “væmmelse”. Man opfattes typisk som langt mere svag, hvis man er motiveret af frygt eller angst. Så det er ofte en sammenblanding, der praktiseres, hvis man vil nedgøre folk, der i høj grad har en godt organiseret livssituation. Det opfattes typisk ikke nær så negativt at være motiveret af væmmelse.

Frygt-baseret motivation holder ofte kun indtil, at man føler sig tryg igen. Så mens man er bange for at ting skal udvikle sig katastrofalt, er man i stand til at overvinde andre mindre ænstelser. Så man får måske gjort, hvad der er brug for og får muligvis skabt lidt orden i sit liv.

Men 20 minutter senere, når ens angst for det store altopslugende kaos har lagt sig lidt, så vil angsten for at blive til grin – eller en anden tilsvarende frygt – igen dominere, og man begynder at kigge efter flasker eller piller. 

Frygt-motivation er kortsigtet. Det er motivation, der mest handler om at opnå psykologisk komfort her-og-nu. Og deteer en form for motivation, som ikke kærer sig specielt meget om de langsigtede perspektiver. Og som visner efter kort tid. Hvilket selvfølgelig gør det muligt at genetablere al ens selvdestruktive adfærd næste dag eller lidt senere på dagen. 

Selvmotivering og overleveseskredsløb 

Selvmotivering sker ofte ved at man aktiverer et overlevelseskredsløb og “omdirrigerer” en instinktiv motivation, sådan at den kan understøtte en personlig målsætning. Det normale er, at man bruger frygt-baseret motivation. Men dette er måske ikke den mest effektive metode.

For at forstå ens alternativer til dette, kan det være en hjælp at se lidt på den rolle frygt spille i biologisk overlevelse: Frygt motiverer til undgåelse af fare og til flugt fra fare og til at man gør sig selv så usynlig som muligt. Alt sammen relevant, når der er farlige dyr eller farlige mennesker i omgivelserne. 

Frygt er det som driver adfærden, når et bestemt overlevelseskredsløb i hjernen er aktiveret. Et overlevelseskredsløb, der primært er fokuseret på ydre fare og aktive trusler. Fare af den type, der kan løbe efter dig og hvor afstand (undgåelse eller flugt) er en god løsning. Men der er en række andre overlevelseskredsløb, der motiverer vores adfærd og som giver mulighed for at bruge forskellige alternativer til frygt-motivering.

Vores sex-drift er tilsvarende udtryk for et andet overlevelseskredsløb. Dette kredsløb i hjernen er ikke fokuseret på vores personlige overlevelse, men på artens eller vore geners overlevelse via forplantning. Dette kredsløb kan være en ekstrem stærk motivator. Tænk på alle de ting du i tidens løb har gjort for at gøre et godt indtryk på en mulig partner. 

Men sex-drift er en form for motivation, som er vanskelig at få kontrol over. Det er typisk en mulig sex-partner, der motiverer dig og som i grove træk har kontrol over denne form for motivation. Af samme grund er dette kredsløb ikke egnet til at motivere målrettet adfærd under selvkontrol. 

Væmmelse som selvmotivering

Væmmelse derimod er en virkelig oplagt kandidat til selvmotiveret adfærd under selvkontrol. Væmmelse er ligesom frygt udtryk for et overlevelseskredsløb, der er fokuseret på at holde dig i live. Specifikt er der fokus på at undgå at dø af sygdom eller følger af sygdom. Så det er den reaktion du oplever over for fordærvet mad, kød med fluer, fisk der lugter eller et køkken, der ikke er gjort tilstrækkelig rent. 

Hvor frygt-kredsløbet motiverer til flugt eller undgåelse, så motiverer væmmelse til rengøring, orden, organisering og overblik. Og til skabelsen af et sikkert, effektivt og  rent  personligt miljø. Denne motivation er mere praktisk håndterbar end frygt: Frygt er sjældent tilstrækkelig specifik til at være en god motivator i praksis. 

Hvis man kan gøre sig selv tilstrækkelig bekymret til at det motiverer, så vil man typisk også vække en række bekymringer, der virker demotiverende og i højere grad skaber undgåelse og inaktivitet. 

Væmmelse er derimod som regel speficik i forhold til et uønsket element, som udgør en passiv fare: Man kan sørge for at skaffe sig af med muggent brød, uden at der er fare for at brødet vender tilbage, hævner sig eller svarer igen. Væmmelse motiverer til planlagt adfærd, forebyggelse, langsigtet indsats og overholdelse af standarder. 

Det er derfor en form for emotionel reaktion, der har en glimrende anlægsflade til vores eksekutive funktioner og selvkontrol: Vores hjernes systemer til gennemførelse af planlagt adfærd og realisering af målsætninger kan effektivt levere alt, hvad vores væmmelse oplever som målsætninger. 

Det er krævende at flygte fra en agressiv vandbøffel og frygt har en tendens til – gennem en kaskade af stress hormorner – at konfigurere hjerne og krop til en maksimal men kortvarig indsats for flugt og overlevelse.

Håndteringen af smittefare kræver derimod ikke, at man er ekstremt agiteret. Og væmmelse vil derfor ikke udløse samme mængde stress-hormoner. Og væmmelse har derfor ikke samme tendens til at lukke ned for rationelle overvejelser. 

Af samme grund vil væmmelse typisk motivere effektivt, vedholdende og specifikt i forhold til uønskede elementer, sådan at disse langsomt men effektivt elimineres fra ens tilværelse. Hvis du laver en liste over ting der bekymrer dig og ting du væmmes over, så vil du typisk finde at mens det er lykkedes for dig at eliminere alt, hvad der vækker væmmelse hos dig, så er der stadig en lang række elementer i din tilværelse, som du gentagne gange bliver bekymret over. Frygt skaber ikke på samme effektive måde eliminering. Formentlig fordi frygt ikke på samme måde er i stand til at aktivere  en vedholdende selvkontrol-indsats. 

Væmmelse er også en forholdsvis diskret og ikke særligt iøjnefaldende reaktion. Man kan lade sig motivere af væmmelse uden at nogen nogensinde opdager, at det er det, man praktiserer. Det er let at skjule væmmelse. Dels fordi reaktionen ikke er så voldsom og fysiologisk omfattende som frygt. Men også fordi folk i almindelighed er mere fokuseret på dine frygt-reaktioner, der jo i mange tilfælde er relevante signaler for de mennesker, du omgås. Hvis du er bange for at blive fyrret, så er det muligvis også relevant for dine kolleger.

Væmmelse kan selvfølgelig have en fælles årsag, som f.eks. en nærliggende gylle-tank. Men når væmmelse fungerer på et metaforisk plan, f.eks. væmmelse over hvor uorganiseret og kaotisk ens økonomi er, så er det ekstremt vanskeligt for andre at aflæse denne reaktion. Den fremgår ikke nødvendigvis af kropssprog og den motiverede adfærd, som udspringer af denne reaktion vil typisk bare ligne en kombination af sund fornuft og høj selvkontrol.

Det er også forholdsvis sjældent, at folk selv forstår, at de er motiveret effektivt af væmmelse. Det er ikke noget man snakker om: Det er for væmmeligt til at være et godt emne for sociale diskusioner. Ingen har lyst til at skabe opmærksomhed omkring væmmelige elementer i deres eget liv. Alle ved at frygt er en glimrende motivator, der kan hjælpe én til at få læst anden halvdel af pensum dagen før eksamen.  Men der eksisterer ikke på tilsvarende måde en social konsensus omkring nytten af at lade sig motivere af væmmelse. 

Derfor er motivatation via væmmelse i langt mindre grad en valgt strategi og langt mere noget, der sker, når frygt ikke har skabt de nødvendige ændringer. Dr Drew Pinsky har beskrevet, hvordan mange alkoholikere når til en beslutning om at ændre adfærd baseret på væmmelse: Når en alkoholiker opnår en ny form for selvindsigt, kan det udløse væmmelse over den hidtidige livsførelse og denne væmmelse motiverer effektivt til ændringer. Det kan være fordi, man har mødt en ny partner, eller måske har man har fået en diagnose, hvis ens lever er ødelagt eller lignende. 

Men den væmmelse, man oplever i forhold til sin tidligere livsførelse eller dens resultater, er ifølge Dr. Drews erfaring en vigtig faktor i at gennemføre de nødvendig ændringer.

At blive herre over sine valg og at blive god til at håndtere de langsigtede konsekvenser af ens adfærd er en super-evne, som er nøglen til enhver form for succes i livet.
Dit disponible overskud er er med den seneste udvikling inden for hjerneforskning blevet et helt centralt begreb. Det dækker over din evne til at håndtere negative oplevelser, negative følelser og stress i almindelighed. Dit disponible overskud er afgørende for din aktuelle situation og for dine fremtidige muligheder.
Væmmelse viser sig at spille en overraskende rolle i effektiv selvmotivering og ændringer af adfærd og vaner.
Er selvkontrol det modsatte af impulsivitet? Er impulsivitet det modsatte af selvkontrol?
Når man ofte handler impulsivt [korsigtet], bliver der mindre plads til at handle planlagt. Impulsiv adfærd svækker derfor ens evne til at realisere langsigtede målsætninger.
Undersøgelser viser at man bliver mindre stresspåvirket når man har en subjektiv oplevlse af kontrol.
Er selvkontrol afgørende for hvor godt man fungerer socialt, økonomisk og helbredsmæssigt? Vil ændringer af selvkontrol føre til ændringer af social funktion, økonomi og helbred? Dunedin undersøgelsen fulgte en komplet årgang fra byen Dunedin fra fødsel til at de var 32 år gamle.
Vores selvkontrol yderst begrænset og kun effektiv i kort tid af gangen.
Ego Depletion og Beslutningstræthed: Valg og afgørelser medfører ego-depletion og giver efterfølgende en reduceret selvkontrol. Risiko øger denne effekt.
Vaner er vigtige. Det er vikelig godt at have gode vaner og at gøre visse ting automatisk, når der er brug for det. Det er også virkelig dårligt at have dårlige vaner.
Pixie strategier har to dele: En relevant situation og en ønsket handling.
Intentioner er ikke nok - skab motivation og handling med visualiserede forskelle
Ego depletion fører til øget risiko-aversion
previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper

Kilder:

Joseph LeDoux: Den emotionelle hjerne

Joseph LeDoux: Rethinking the Emotional Brain

Lauri Nummenmaa, Enrico Glerean, Riitta Hari, and Jari K. Hietanen: Bodily maps of emotions

Dr. Drew After Dark (2019): https://youtu.be/dXKHQFR7mYk